x

Radiohead: vellykket turnéstart på dansk grund

Radiohead: vellykket turnéstart på dansk grund

3000 fremmødte var vidner til kickoff på turnéen i KB Hallen og verdenspremieren på sangene, der skal udgøre bandets syvende album, der endnu er uden titel.

I løbet af aftenen blev sløret løftet for ialt 7 nye sange med titler som "15 Step", "Bangers n Mash" og "House of Cards", der tyder på et varieret album med hitpotentiale. Det blev også til adskillige genhør med gennembrudsalbummet "The Bends", genfortolkninger af gamle sange og generalprøve på et spektakulært, nyt scenedesign.

Selvom både forsanger Thom Yorke og leadguitarist Johnny Greenwood er på vej ud i soloprojekter ved siden af ”dagjobbet”, er det stadig for tidligt at afskrive Radiohead som toneangivende figurer på den progressive rockscene.

Radiohead spiller anden koncert søndag d. 7 Maj i KB Hallen.

Læs koncertanmeldelsen


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA