x

Royal Highness på stor engelsk festival

Royal Highness på stor engelsk festival

Fredag den 19. maj aflægger The Royal Highness den britiske badeby Brighton et besøg. Anledningen er The Great Escape, populært sagt Englands svar på Spot-festivalen og den mest prestigiøse upcoming/indie-festival i det hæderkronede musikland. På plakaten er navne som The Futureheads, The Bees, British Sea Power, Martha Wainwright og så altså vores egen The Royal Highness. Tidligere er offentliggjort andre danske navne som Figurines, Spleen United og Kira And The Kindred Spirits til The Great Escape.

Rock-med-stort-R-kvartetten er pt. i gang med at indspille et debut-album, men lader altså studiet bag sig for en kort bemærkning i den internationale karriereopdyrknings navn. Den britiske sviptur bringer i øvrigt også det ambitiøse band forbi populære The Barfly i London. Både koncerten her og på The Great Escape er et direkte resultat af The Royal Highness’ koncert på USA store upcoming-festival – South By Southwest – der altså fik kalenderen frem hos i hvert fald to engelske branchepublikummer.

Tilbage i Danmark tager bandet tråden op i studiet, men der bliver også tid til jobs på tre af landets sommer-festivaler. Den 3. juni spiller The Royal Highness på Århus’ Spot-festival, den 29. juni lægger de vejen forbi Nibe Festivalen og den 11. august må Skanderborg Festival holde for.

The Royal Highness


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA