x

Se Arctic Monkeys' nye musikvideo

Se Arctic Monkeys' nye musikvideo

Arctic Monkeys, som i søndags besøgte Danmark, åbnede deres koncert på NorthSide Festival med et nyt nummer, "Do I Wanna Know?". Dette er fra i dag tilgængeligt som studieindspilning med tilhørende musikvideo.
 
Bandet er ved at lægge sidste hånd på deres femte album, der indspilningsmæssigt har bragt dem til den californiske ørken. "Do I Wanna Know?" er da også mere i samme voksne, mørke og støvede stil, som bandet har praktiseret på deres to forrige album, "Humbug" og "Suck It And See", der har haft Queens of the Stone Age-frontmanden Josh Homme med indover.
 
Sidste år udsendte Arctic Monkeys singlen "R U Mine?", og med endnu en ny single af høj kvalitet ude tegner det rigtigt godt for det kommende album. Om begge disse så også havner på den færdige plade, kan man kun krydse fingre for. Bandet har for vane at udsende singler, b-sider og andre optagelser uden om deres album i stor stil.
 
Med GAFFA's femstjernede anmeldelse Arctic Monkeys NorthSide-koncert in mente kan man kun håbe på, at et nyt album indebærer et nyt besøg til Danmark.

Du kan høre "Do I Wanna Know?" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA