Nyhed

Hør nyt Medina-nummer med Wolfgang Gartner

I samarbejde med den amerikanske dj og producer udgiver Medina sangen ”Overdose”

Den amerikanske dj og producer Wofgang Gartner har i samarbejde med Medina netop udgivet sangen "Overdose", en sang hvor Wolfgang Gartner specifikt havde ønsket den danske sangerinde som solist. 

Wolfgang Gartner har i de sidste år lavet både soloprojekter og diverse samarbejder og har med i samarbejde med blandt andre DJ Tiësto, Skrillex og Deadmau5 markeret sig på de internationale hitlister. Om samarbejdet med Wolfgang Gartner siger Medina: "Jeg føler det som en stor ære, at en producer af den kaliber henvender sig til mig, så det var en selvfølge for mig at sige ja til samarbejdet. Og det er altid spændende at arbejde med andre producere. Jeg nyder det virkelig". Hun tilføjer: "Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Wolfgang Gartner, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i den slags projekter. Lige nu kan jeg ikke sige noget om konkrete projekter, men jeg har store drømme".

Wolfgang Gartner kommer oprindeligt fra den sydlige del af Californien og har på forholdsvis kort tid formået at sætte sig aftryk på den elektroniske musikverden. Gartner har blandt andet haft hele otte førstepladser på salgslisterne for elektronika-online-butikken Beatport, optrådt på store elektroniske festivaler og er blevet nomineret til en Grammy.


Hør "Overdose feat. Medina" her:

 

ANNONCE