Nyhed

Chris Brown risikerer fængsel

Sangeren blev efter en episode i går sigtet for at agere flugtbilist, og nu risikerer han at komme i fængsel

På trods af, at Chris Brown stadig er på prøveløsladelse, er han, ifølge The Guardian, nu blevet sigtet som værende flugtbilist.

Chris Brown, der er på prøveløsladelse for at have angrebet sin daværende kæreste, pop-sangerinden Rihanna, i 2009, skulle i går være kørt op i en anden bil, og efterfølgende have stukket af fra ulykken. Sangeren, også kørte uden kørekort, kan risikere op til seks måneders fængsel for hver af sine forseelser og kommer for retten i Los Angeles den 15. juli. 

Chris Brown kalder selv tiltalen for "åndssvag", hvilket man kunne læse på hans Twitter-konto, hvor han også lagde et billede op af den bil, der var involveret i ulykken med en kommentar om, at det eneste, at der var galt med den var, at den var beskidt. Han tilføjede: "Man er ikke flugtbilist, hvis man står ud af bilen og udveksler informationer (omkring de ikke-eksistrende skader på bilerne). Det her er direkte åndssvagt." Brown skriver desuden: "Jeg har et gyldigt kørekort, og jeg gav også kvinden de rigtige informationer. Hun så bare kameraerne og ville lave en scene. Jeg vil ikke stå model til denne form for mobning og sensationsjournalistik". 


Sangeren fik tildelt fem års prøvetid, 180 dages samfundstjeneste samt påtvunget psykologhjælp, efter at han umiddelbart før Grammy-showet i 2009, hvor han skulle have optrådt, tævede kæresten Rihanna.

Chris Brown er desuden blevet beskyldt for ikke at møde op til tvungne timer i samfundstjeneste, hvilket han i sig selv ville kunne blive sendt i fængsel for, idet det betyder, at han ikke har overholdt betingelserne for sin prøveløsladelse.

Brown har været involveret i utallige bataljer og lovovertrædelser foruden de to ovenstående sager. Eksempelvis har sangeren været i slagsmål med rapperen Drake på en natklub og været i et andet håndgemæng med soulsangeren Frank Ocean i et pladestudie.


 

ANNONCE