Nyhed

Roskilde-optakt: Morrissey

GAFFA har checket det aldrende indie-ikons form før årets danske koncert på Dyrskuepladsen

Et af hovednavnene til årets Roskilde Festival er en vis hr. Steven Patrick Morrissey, som også gæstede festivalen for to år siden. Den koncert blev, som man kunne læse i april-udgaven af GAFFA, skrevet ind i sangerens dagbog som den bedste på “You Are The Quarry”-turnéen, så der er noget at leve op til, når han igen sætter fod på Dyrskuepladsen.

Heldigvis er Morrissey p.t. i topform. Med hovedvægten lagt på nyt materiale fra “Ringleader of the Tormentors” fremstod han under en koncert på London Palladium i går aftes så oplagt, skarp og velsyngende, som overtegnede i hvert fald sjældent før har oplevet ham. Der skulle med andre ord være masser at glæde sig til, når han dukker op i Roskilde om en måneds tid.


Læs anmeldelsen af London-koncerten her!

ANNONCE