Nyhed

Roskilde livestreamer koncerter

Flere end 35 koncerter kan følges direkte, selvom du ikke er på Roskilde Festival

Er du modsat de mange tusinde gæster på Roskilde Festival ikke tiltrukket af masende publikummer og urinstøv, men vil alligevel gerne følge det spækkede musikprogram, frister festivalen i år med direkte transmissioner hjemme i sofaen. Flere end 35 koncerter transmitteres direkte på festivalens hjemmeside.

Alene fredag kan du fra Orange Scene, Arena og Pavilion livestreame Synd og Skam, Marie Key, Highasakite, Dakhabrakha, Metz, Bobby Womack, Suuns, Den Sorte Skole, Söndörgö, Kreator, King Tuff og The Blue Angel Lounge.

Udvalgte koncerter – herunder alle fra Pavilion Junior – kan efterfølgende genses på Roskilde Festivals hjemmeside.


Ønsket er, at servicen vil udbrede kendskabet til Roskilde Festival også i udlandet. 

ANNONCE