x

Nyt dansk pladeselskab ser dagens lys

Nyt dansk pladeselskab ser dagens lys

I de senere par år er der dukket et hav af små uafhængige pladeselskaber op og de vinder en større og større markedsandel. Warfare Records er nyeste skud på stammen af fonogramildsjæle, der vil prøve lykken med at udgive dansk nichemusik.

Indtil videre råder Warfare Records over tre artister, hvoraf de to begge sender debutalbum på gaden 9. juni. Det drejer sig om The Stores, der dyrker en fusion mellem 60`ernes rocktradition og 80`ernes punkscene, og attrap, der i stil med Sigur Rós dyrker melankolien. Det tredje band hedder In a City By the Sea og 2006 skulle også gerne på et tidspunkt byde på en EP fra deres hand.

Det er Petter Ettrup og Rasmus Mølgaard der star bag det nye selskab hvis filosofi er non-profitable. Ingen i de administrative led modtager nogen løn eller betaling. Dette opfattes som et statement for selskabets ånd.

Læs mere om Warfare Records og deres kommende udgivelser på selskabets hjemmeside

Warfare Records >


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA