x

Apejis turnédagbog fra Cuba del 4

Apejis turnédagbog fra Cuba del 4

Se flere billeder fra turen i GAFFAs gallerisektion.

Det progressive danske rockband Apeji, der blandt andet har varmet op for Turboweekend, har været på turné til Cuba, hvor de skulle spille på festivalen Romerias de Mayo. Her kommer, let forsinket, afslutningen på deres dagbog fra turnéen.

Apeji består af:

Rasmus Volden: Vokal og guitar
Jeppe Ryskov: Bas
Anders Justiniano: Trommer



9. maj 2013: 

13:00: Efter en morgenmad på hotellet, med et noget mut og stille tømmermandsselskab, er vi inde i byen. Vi befinder os mere præcist på festivalens presseredaktion, hvor vi skal mødes med lederne fra festivalen. Vi kan forstå på hele situationen, at festivalens ledelse er lettere pinligt berørt over hele scenariet, og at der højst sandsynligt vil lande et par tilbud på bordet fra deres side som kompensation. Rigtigt nok får vi en ordentlig omgang af undskyldninger og beklagelser. De siger, at der aldrig er sket noget lignende, og at det var grundet uforudsete problemer… bullshit!!... Men de ender med at tilbyde os at spille en sidste koncert på byens rådhusplads, hvor de vil stå for produktionen. Vi takker selvfølgelig ja, for at kunne afslutte vores tour med en forhåbentlig bedre oplevelse.



13:30: Vi bliver kontaktet af trommeslageren, Rubin, fra vores cubanske venneband, Sandalo. Han tilbyder os et gig sammen med sit andet band, som skal spille en klubkoncert i centrum af Holguin ved 16 tiden. Vi siger selvfølgelig ja tak, og straks har vi en fuldt booket dag foran os.



16:00: Klubjob. Dette show ender faktisk med at blive et af tourens bedste. Det skyldes måske alle de frustrationer, dårlige humør og vrede, vi stadig har i kroppen fra forrige aften. Scenen bliver til sidst for lille, og det ender med, at Rasmus benytter både borde og stole, som var det en del af scenen. En publikummer giver såmænd en hjælpende hånd på gribebrættet under en guitarsolo. Som koncerten skrider fremad, fyldes rummet op med publikum. Folk må til sidste stå ude i indgangen for at kigge hen over skuldrende af hinanden.

Den lille klubkoncert ender med at blive en kæmpe succes. Dette var især uventet for os, da vi ikke ligefrem havde regnet med at skulle ud og spille i morges. En stor succes for Apeji og crew, men det virker også til, at publikum i klubben har nydt det lige så meget som os, da vi bliver klappet op på scenen til to omgange ekstranumre. En utroligt gladklub ejer henvender sig endda til Rasmus efter koncerten for at snakke om hans meget, meget smukke datter, som han absolut skulle møde. Spændende!



21:00: Sidste job på turen. Vi står endnu en gang på byen store hovedtorv. Vi er alle ved godt mod. Dette er måske takket være den store succes på den lille klub tidligere i dag. Det er dog også tydeligt at mærke, at hele gruppen er blevet enormt godt rystet sammen. Trods alle de vanvittige oplevelser og udfordringer, vi har mødt, er alle rigtig gode til at opmuntre hinanden og holde humøret højt. En vigtig egenskab på denne tour!

Aftenens koncert byder også på optrædener fra cubanske Sandalo og det chilenske rockband Elego. Elego har, ligesom os, tilbagelagt mange tusinde kilometer for at deltage i begivenheden. Derfor står de nok med samme brændende ønske om at ende med en succes. Heldigvis møder der godt med publikum op, selvom de fleste af byens indbyggere ligger og plejer kroppen og tømmermændene efter otte dages festival med fest, druk og lange nætter. Koncerten forløber fantastisk, og alle bands på scenen giver det bedste og sidste, de overhovedet har tilbage i kroppen. For vores vedkommende ser vi enormt mange bekendte ansigter blandt publikum. Folk, som har været til forskellige eller flere af vores shows de sidste fire dage. Det ender faktisk med, at vi har en ganske solid crowd foran scenen, som udelukkende består af en ny cubansk fanbase. Skøn oplevelse, og koncerten blev en fantastisk afslutning på en fantastisk (og frygtindgydende) tour.

Efter koncerten bliver vi endnu en gang kontaktet af vores kære radiomand, som får overrakt noget mere materiale. Derefter kommer klubejeren fra dagens forrige show over til Rasmus. Han har medbragt sin datter, og selvom vi ikke forstår meget af, hvad manden siger, lader det til, at han synes, Rasmus ville udgøre en passende svigersøn. Det ser sgu ud, som om vi kunne gøre det godt her i Cuba… Vi får reddet Rasmus væk fra den ihærdige klubejer og ægteskabsløfterne og vender snuden mod hotellet. I hotellets bar bliver der holdt en sidste jamaften, som før nævnt er blevet lidt af en tradition for de internationale bands. Vi deler nogle flasker Havana Club med vores chilenske venner og vores tre skønne cubanske guides. Det er svært at tro, at vi for 14 timer siden sad med grumme tømmermænd og tanker over morgenmaden ved selvsamme hotel. Endnu en gang blev det bevist, at man kan (og bør…) forvente overraskelser og ændringer af alle slags her i Cuba. Denne gang af den gode slags, heldigvis.

De efterfølgende dage byder på sightseeing rundt i Holguin by og provins. Vi er såmænd også blevet inviteret hjem til vores guide Edgars egen gård, uden for byen. Kort sagt skal vi have os en lille ferie, efter seks dage med vanvittig rejsen, planlægning og hårdt arbejde… Her ender dagbogen. Tak for at have læst med! To be continued, Romerias de Mayo 2014…


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA