Nogle mener, at Spot-festivalen er blevet for etableret og savner mere undergrund
Billede: Didde Elnif
Inde i Anders Pedersens hoved foregår der en drabelig kamp mellem to syn på Spot-festivalen. Den ene del er den med det stolt bankende undergrunds-hjerte, den anden er den, der godt forstår, at festivalen er gået i udbrud på mange ledder og kanter.
Anders Pedersen var årets konferencier i Musikhuset og spiller både med i Giant Sand og Tordenkaffen. Han var med på de allerførste Spot-festivaler, der foregik på Århus’ cafeer og mindre scener. Dengang var det primært undergrundsorkestre, som boltrede sig i spottens lys.
– Jeg kan godt lide ideen om, at Spot-festivalen er et Århus-arrangement og at jeg, selvom jeg mest er musiker, gerne vil bakke det op som konferencier, siger Anders Pedersen og fortsætter:
- Spot er ikke South by Southwest eller Roskilde eller Midem. Det er netop undergrunden, der er fundamentet, og den skal have sin plads på festivalen og være med i processen, siger Anders lettere bekymret. Men han anerkender, at festivalen er blevet så politisk synlig og har været god til at finde opbakning.
Nogle Århus-musikere holder sig væk
- Det er lidt af et dilemma, for de større navne sælger jo billetter. Ud fra et idealistisk synspunkt bør man nok ofre nogle af de kendte navne, mener Anders Pedersen.
Han kender flere århusianske musikere fra undergrunden, der er holdt op med at komme på Spot, fordi de synes festivalen er vokset til noget større med et andet formål end det oprindelige.
- Jeg foretrækker ikke selv det ene over det andet. Det er ingen onde i det her. Men jeg siger blot, at det internationale fokus har sin pris. På en måde er festivalen vokset fra det lokale, siger Anders Pedersen.