Nyhed

Hør John Mayers nyeste udspil

Guitaristen er klar med anden single fra sit kommende album

John Mayer er klar med andet udspil fra sit kommende album "Paradise Valley", der udkommer 20. august. Singlen "Wildfire" er tilgængelig som gratis download, hvis man forudbestiller hans kommende 6. studiealbum.

Tidligere på sommeren kom første udspil fra guitaristen i form af "Paper Doll". Denne varslede mere af samme stil, som sidste års album "Born & Raised", hvor John Mayer forlod sit poppede og bluesede udtryk til fordel for cowboyhatten og en mere traditionel amerikansk folk-stil. "Wildfire" er da også mere på denne mølle, dog uden at fornægte John Mayers sans for at skrive en god popsang og hans utrolige evner med en guitar.

John Mayer gæster Danmark i forbindelse med sin "Born & Raised Tour" til oktober. Den 15. rammer han Jyske Bank Boxen i Herning og den 16. bliver det Forum i København.


Vil man høre "Wildfire" uden at forudbestille "Paradise Valley", så er den tilgængelig i en liveversion her:

ANNONCE