Nyhed

Hør ny sang fra White Lies

Det er nu muligt at streame endnu en sang fra gruppens kommende album

Den engelske trio White Lies udgiver den 12. august deres tredje studiealbum "BIG TV", og fra klokken 16 i dag er det muligt høre sangen "Change" fra kommende album via bandets SoundCloud.

Man har tidligere kunne streame nummeret "Getting Even" samt førstesinglen fra albummet, nummeret "There Goes Our Love Again". Sidstnævnte udgives den 5. august, men den tilhørende video blev offentliggjort allerede i starten af denne måned. 

"BIG TV"-albummet skulle på overfladen komme til at handle om et par, der sammen forlader provinsen til fordel for en større by, men stikker man lidt dybere, kommer et andet mere dybdeborende emne på banen: ideen om ligeværdige forhold. Om dette har bandets bassist Charles Cave udtalt følgende: "Det er et emne, der florerer meget på pladen: Hvorvidt der overhovedet findes nogen, der har et ligeværdigt forhold, hvor man respekterer og elsker hinanden præcis lige meget. Det er jeg ikke sikker på, at der gør!". Der burde med andre ord være noget spændende i vente, når "BIG TV" er på gaden om godt to uger.


Hør "Change" her:

ANNONCE