x

Katy Perry udgiver nyt album

Katy Perry udgiver nyt album

Det blev for nylig afsløret, hvornår det amerikanske popfænomen Katy Perrys tredje album "Prism" udgives. Dette skete ved, at der i mandags kørte en kæmpe guld-lastbil gennem Los Angeles med følgende påskrevet "Katy Perry, Prism, 10.22.13", hvilket betyder, at opfølgeren til "Teenage Dream"-albummet udkommer den 22. oktober i år. 

Den første single fra "Prism" skulle, ifølge BillBoard, være nummeret "Roar". Sangen skulle eftersigende være skrevet af Lukasz "Dr. Luke" Gottwald, Max Martin og Bonnie McKee, der tidligere har samarbejdet med Katy Perry på hits som "Teenage Dream", "Last Friday Night (T.G.I.F.)" og "California Gurls". Titlen "Roar" er endnu ikke bekræftet af hverken Perry eller nogle af de førnævnte artister, men de er, ifølge Billboard, kommet med diverse hentydninger på de sociale medier. 

Katy Perry har for nylig overgået Lady Gaga i at være den mest fulgte kvindelige berømthed på Twitter, og har endvidere haft hele fem nummer et-hits fra "Teenage Dream" på Billboards liste "Hot 100". Sidstnævnte giver hende rekorden i (kun med selskab af Michael Jackson) at have flest nummer et-hits fra det samme album.

Se en videooptagelse af den gyldne Katy Perry-lastbil her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA