Nyhed

Nephew donerer koncert til Røde Kors-indsamling

Hvis du er gymnasieelev og samler ind til Røde Kors, kan du vinde en Nephew-koncert på dit gymnasium

Den 6. oktober samler Røde Kors ind til mennesker i nød, og de danske gymnasieelever er med igen i år. Nephew støtter de danske gymnasieelevers indsats for at hjælpe folk i nød ved at donere en koncert til et af de gymnasier, der kan samle flest indsamlere.

Alle gymnasier, der kan stille med over 100 indsamlere søndag den 6. oktober, er med i lodtrækningen om en koncert med Nephew.

Sidste år gik 3188 gymnasieindsamlere på gaden for at gøre en forskel, og Svendborg Gymnasium vandt en koncert med L.O.C. Gymnasieindsamlingen har været en del af Røde Kors-indsamlingen siden 2008, og de tidligere koncerter, gymnasierne har kunnet vinde, har været med Veto, Oh No Ono, Kashmir, Fallulah og som nævnt L.O.C.

Hvis du er gymnasieelev, kan du tilmelde dig og dit gymnasium som indsamler til fordel for Røde Kors' nødhjælpsarbejde fra den 15. august. Indtil da kan du læse meget mere om Gymnasieindsamlingen ved gå ind på www.facebook.com/gymnasieindsamler.

Nephew sender en lille opfordring til de danske gymnasielever nedenfor:


ANNONCE