x

Paul McCartney i nyt velgørenhedsshow

Paul McCartney i nyt velgørenhedsshow

Sidste uge annoncerede eks-beatlen Paul McCartney, at han ville arrangere en velgørenhedskoncert for New Yorks brandkorps. Nu har han valgt at slutte sig til et eksisterende arrangement den 20. oktober i Madison Square Garden i stedet.

Arrangementet kommer til at ligne sidste uges "America: A Tribute To Heroes" en del, og der vil udover McCartney medvirke musikere som Eminem, Neil Young, Limp Bizkit, Mary J. Blige, David Bowie, The Who - og måske endda Led Zeppelin.

McCartney har ifølge rapporter kontaktet de tre resterende medlemmer af det klassiske rockband og bedt dem deltage - endnu foreligger der dog intet nyt om deres svar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA