x

Reportage: Oppenheimer 2013 – lyden af morgendagens stjerner

Reportage: Oppenheimer 2013 – lyden af morgendagens stjerner

Se masser af billeder fra Oppenheimer i GAFFAs gallerisektion

Lørdag kunne gæster til årets Oppenheimer igen opleve en udvalgt buket af landets upcoming bands og solister. Oppenheimer har eksisteret siden år 2000 og har blandt andet været med til at eksponere nu kendte kunstnere som Duné, The Blue Van og Fallulah i deres helt unge år. I år var det artisterne Caspian, Young Dinosaur, My French Friend og Paper Tigers, som slap igennem nåleøjet med de lidt mere kendte Ukendt Kunstner som en slags hovednavn. Der var altså lagt i ovnene til en aften med forskelligartet musik fra hele landet.

Caspian, hvis fulde navn er Caspian Christiansen, var den første artist, som skulle åbne festivalen klokken 20.00 lørdag aften. Et tidspunkt, der på mange måder er utaknemmeligt, da de fleste gæster som oftest møder op senere på aftenen. Det var også tilfældet lørdag, hvor Caspian spillede for en mindre samling gæster. Det halvtomme lokale var dog i dette tilfælde ikke en ulempe for musikeren, der med et simpelt scene-set-up gav en intim og dragende koncert. Caspian spillede en række stille numre inklusive hans første single "Elefant" samt hans nyeste udspil "Alt om ingenting".

Koncerten var en dejlig start på Oppenheimer, hvor man fik varmet ørene op med smuk dansk lyrik om kærlighed samt lækkert guitarspil. Netop Caspians guitarspil og han melankolske udtryk gjorde, at man i ny og næ fik ledt tankerne hen på Jeff Buckley og hans fortolkning af Leonard Cohens "Hallelujah". Det eneste, der ikke helt fungerede ved koncerten var lyden. Der stod desværre et trommesæt bagved, der indimellem kom i bevægelse og dermed forstyrrede. Derudover var der især på det næstsidste nummer problemer med mikrofonen, som spillede ind med en irriterende hyle-lyd. Ærgerlige omstændigheder for en ellers dejlig koncert.

Næste artist på scenen var Young Dinosaur, som bød op til et temposkifte. Bandet, der består af forsanger Eske Nielsen, bassist Joachim Kollerup, og brødrene Frederik Kjemtrup på guitar, Bjarke Kjemtrup på trommer samt Andreas Murga på tangenter og guitar, startede ud med at spille en række af deres "gamle" numre, der blev ledt an af bandets charmerende forsanger. Imellem alle numre var Eske god til at underholde publikum med sin underspillede drengecharme, hvilket var dejligt forfriskende. Før et par af sangene blev der talt for, hvilket gav en øvelokale-stemning, som faldt godt i spænd med drengenes unge og uformelle gemyt. Noget af det, der ellers slog mest igennem var bandets trommer, hvor der ikke blev sparet på noget. Under koncerten kom tre af bandets medlemmer på banen som vokalister, hvilket ikke altid fungerede lige godt.

De sidste numre, som blev spillet var helt nyt materiale, hvor man kunne fornemme et skift i lyden med mere keyboard og synthesizer. Alt i alt virkede det som om, at Young Dinosaur gerne ville vise alt, hvad de kunne på den korte tid, de havde på scenen. Flere numre bød på skift i tempo og/eller taktart, nogle ret avancerede akkordforløb og vekselvirkning mellem et ret rocket og et mere poppet udtryk. Det gjorde, at man indimellem havde svært ved at finde frem til bandets egentlige lyd. Med det sagt var det dog en fin koncert, hvor der var gang i både band og publikum, som støt voksede i antal. Musikken var fed, og de seks drenge spillede rigtig godt sammen.

Som efterfølger til de unge dinosaurer havde Oppenheimer-juryen valgt My French Friend, der i lørdags gav deres første optræden i Aarhus. De fem unge mænd bød også på poppet rock med elektroniske elementer, der dog var en anelse mindre eksplosivt end deres forgængere på scenen. Med et symmetrisk set-up gav bandet en solid koncert, hvor vokalen og musikken var fejlfri. My French Friend spiller musik, der henvender sig til et bredt publikum uden at være decideret kommercielt eller kedeligt, og man kunne sagtens forstille sig bandet på en større scene.

Det eneste, man som publikum manglede fra bandet var lidt mere nærhed. På et spillested som Radar, hvor artister og publikum står så tæt, bliver stemningen bare bedre, når bandet taler lidt med publikum imellem numrene, og det var My French Friend ikke så gode til. Bandets optræden var derudover formfuldendt og professionel, og undertegnedes fødder stod da heller ikke stille nede på gulvet.

Efter en kort pause og sceneskifte var publikum klar til at byde velkommen til aftenens fjerde artist: Paper Tigers, der består af forsanger og guitarist Linus Valdemar, hans bror Andreas Valdemar på bas og kor samt Max Hoffmeyer på keyboards og kor og Nicklas Løvén på trommer og kor. Bandet havde som de eneste den aften valgt at pynte scenen lidt med et gulvtæppe og et customized trommesæt. Deres entré var da også anderledes end de forrige artisters, som alle stod på scenen under præsentationen. Paper Tigers spiller et miks af 60'er-rock og 90'er-britpop, der kan beskrives som en god blanding af Oasis og The Beatles.

Allerede under første nummer bad forsanger og guitarist Linus Valdemar publikum om at komme nærmere og rocke med, hvilket vi så gjorde. Paper Tigers gav en super koncert med nogle fede guitar-soloer, hvor publikum endelig lod til at give sig helt hen. På et tidspunkt spurgte Linus Valdemar, om der er plads til et nyt rockband i Danmark, og svaret var og er et klart JA. Paper Tigers var for undertegnede aftenens absolutte højdepunkt.

Som kronen på værket havde Oppenheimer som vanligt stillet op med et surprise-act (som blev afsløret ugen før koncerten), som i år var Ukendt Kunstner, der består af rapper Hans Philip og producer Jens Ole McCoy. Radar var til aftenens sidste optræden fyldt helt op, og publikum var klar til kulminationen på en aften med en række gode artister. Desværre faldt Ukendt Kunstner lidt uden for resten af programmet rent genremæssigt, og lidt efter lidt forlod flere og flere gæster Radar.

De, der valgte at blive, virkede dog til at have en festlig aften, og et par stykker endte da også mere eller mindre tilfældigt oppe på scenen sammen med Hans Phillip, der til slut måtte bede gæsterne forlade scenen. Ukendt Kunstner har haft stor succes med nummeret "Neonlys", der også blev spillet lørdag til stor glæde for det resterende publikum, der højlydt skrålede med. Der var absolut fest for de tilbageværende på Radar. Set i forhold til de artister, som tidligere på aftenen gæstede scenen, stak Ukendt Kunstner lidt ud fra de andre, hvilket sikkert også forklarer det svigtende publikum under aftenens sidste koncert.

Oppenheimer 2013 var alt i alt en god oplevelse, hvor man blev underholdt og udsat for en masse nye musikalske oplevelser. Der er ikke nogen tvivl om, at arrangementet er vigtigt for de danske kunstnere, som mangler lidt ekstra eksponering, man kunne dog godt have ønsket sig lidt flere besøgende for at opnå den fulde effekt og stemning. Og det havde de fem artister til årets Oppenheimer bestemt fortjent.

Se masser af billeder fra Oppenheimer i GAFFAs gallerisektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA