x

Sound of Copenhagen udgiver ny samling og udvider

Sound of Copenhagen udgiver ny samling og udvider

Inden for det sidste år er der sket en hel del for det elektroniske musikprojekt Sound of Copenhagen, som blev grundlagt af Le Gammeltoft (billedet) og nu afdøde Kjeld Tolstrup. I dag ledes hele projektet af Le Gammeltoft. Den største forandring må dog siges at være udviklingen til et mere traditionelt pladeselskab, hvor Sound of Copenhagen nu vil udsende soloudgivelser med forskellige danske kunstnere som supplement til selskabets compilations.

Selv fortæller Sound of Copenhagen, at man vil være en kravlegård for Danmarks talentmasse med en vision om at etablere et toneangivende pladeselskab, som kan skabe en platform for upcoming dansk musik i udlandet såvel som herhjemme. Allerede nu kan pladeselskabet annoncere, at de tre første artister vil udgive musik i 2013 og 2014.

Ud over hamskiftet er Sound of Copenhagen også klar med en ny compliation. Den 11. samling fra Sound of Copenhagen bliver dog til forskel fra de andre udgivelser kun udgivet digitalt, samt på vinyl i begrænset oplag. Cd'en er altså lagt på hylden, hvilket vil være kendetegnende for alle kommende Sound of Copenhagen-complaitions. På vol. 11 medvirker en lang række ukendte kunstnere, hvilket er et forsøg på at skabe et fremtidigt fundament for de kunstnere, der har bidraget.  

Tidligere på sommeren kunne GAFFA berette om et samarbejde imellem Sound of Copenhagen og høretelefon-producenten Skullcandy, som sammen har udgivet en 10-dobbelt vinylboks med musik fra Sound of Copenhagen, der er den hidtil mest omfattende vinyludgivelse med dansk elektronisk musik. Visionen med projektet var at skabe den ultimative lydoplevelse ved at kombinere Sound Of Copenhagens musikunivers med Skullcandys Supreme Sound.

Track-listen for "Sound of Copenhagen vol. 11" kan du se her:

  1. Kill J – Pheonix
  2. Meinert – Damp
  3. Rosemary – The City
  4. Vivl – Somwhere Above The Trees
  5. Panamah – Børn af Natte (Miaoux Miaoux Remix)
  6. October Dance – Houses Falling
  7. Mikkel VAdsager – Arrogance
  8. Okapii – Gattu (Andi Müller Remix)
  9. Örtz – We Don't Talk (Santiga & Bjerno Remix)
  10. Nector feat. Marie Louise – No Logical Guarantee
  11. De Non-Droit – Silent
  12. NANOME – Cave
  13. Mixtune For Cully . Wash It All Away (Cemetary's Mountain Remix)
  14. Laid Back – White Horse (Visti & Meyland Remix)
  15. Carlis – When The Sunlight Strikes

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA