x

Hør Paul McCartneys nye single

Hør Paul McCartneys nye single

I går teasede rocklegenden Paul McCartney sine fans på Twitter og blev ved med poste forskellige ord, der er kompatible med ordet "new". Nu er det så officielt. Den 71-årige musiker er klar med en ny single, der netop har fået titlen "New". Ikke nok med det, så er singlen faktisk en forløber til et 12-numres album, der udkommer den 15. oktober. Det annoncerede McCartney sent onsdag aften.

Den nye single er tilgængelig på iTunes og SoundCloud.

Ifølge Rolling Stone Magazine har Mr. McCartney de seneste måneder arbejdet sammen med folk som Ethan Johns, Paul Epworth, Giles Martin og Mark Ronson, hvoraf sidstnævnte allerede figurerer på førstesinglen.

Albummet, der har samme titel som førstesinglen "New", er McCartneys første album med egne sange siden 2007, hvor "Memory Almost Full" kom til verden. I 2012 udgav han "Kisses on the Bottom", der var en coveralbum af jazzede evergreens – dog med to originale sange fra mesteren selv.

Den prominente herre har opnået svimlende meget i løbet af sin lange karriere, både som frontfigur i The Beatles og som soloartist. I marts 1997 slog dronning Elizabeth II ham til ridder for hans livslange musikalske indsats. I 1999 blev han optaget i Rock'n'Roll Hall of Fame for sine præstationer som soloartist. Nu er han igen singleaktuel og inden længe også albumaktuel.

Giv førstesinglen "New" et lyt:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA