Nyhed

Se ny musikvideo med Panamah

Den danske succesgruppe udgiver den tredje singleforløber fra deres kommende album

Trioen Panamah, der de sidste mange måneder har beriget vores øregange med "DJ Blues" og "Børn Af Natten", er klar med tredje singleforløber, der har titlen "Små Stød". De tre singler kommer til at figurere på Panamahs andet album, der udkommer den 14. oktober og som får titlen "En Varm Nats Kølige Luft".

Panamah har været fast inventar på landets hitlister i de sidste mange måneder. De første to singler fra det kommende album har begge solgt dobbelt-platin på streamingtjenesterne og platin på download. Bandet optrådte til Zulu Awards først på året og gik samtidig hjem med statuette, hvorpå der står Årets Nye Navn.

Panamah består af den elektroniske dj og producer Anders Christensen, guitaristen Peter Lützen og sangerinden Amalie Stender, og musikken fusionerer pop, singer-songwriter-traditionen og elektronisk musik.


Senest på Spot Festival i Aarhus beviste bandet, at de kan få denne fornemmelse ud til både publikums hjerter og dansesko. GAFFA kvitterede med fire stjerner for den optræden. Redaktionen ser frem til at høre den kommende plade.

Panamah kan opleves følgende steder dette efterår:

22/11 Gimle, Roskilde
23/11 Viften, Rødovre
26/11 Store Vega, København
27/11 Skråen, Aalborg
28/11 Train, Aarhus
5/12 Portalen, Greve
6/12 Fermaten, Herning
7/12 Musikhuset Posten, Odense


Find billetter via GAFFA Live.

ANNONCE