x

Verdens sørgeligste plade på vej

Verdens sørgeligste plade på vej

”The Saddest Songs In The World” er en helt igennem nedtursagtig oplevelse. Pladeselskabet lover i en pressemeddelelse 10 hjerteskærende klagesange, sunget af Julie Michelsen som en hyldest til tristessen. 2. oktober kan vi høre resultatet.

Julie Michelsen har komponeret, arrangeret, spillet og sunget stort set alt på pladen. Den er produceret i samarbejde med Michelsens yndlingstekniker Teis Frandsen, og Davide Rossi, som til dagligt spiller med engelske Goldfrapp, har leveret violin og violectra på tre tracks. Anders Birk (fra Love Julie, red.) optræder også på pladen, og synger duet med Julie på sangen ”You Burn Me” fra den prisbelønnede film ”En Soap” af Pernille Fischer Christensen.

Julie Michelsen drager i forbindelse med udgivelsen på en mindre turne i Danmark i selskab med Anders Birk og Søren Balsner fra Carpark North.

Julie Michelsen har tidligere udsendt de to roste Cd’er ”Love Julie”(2002) og ”Love Will Kill You” (2004) med sit band Love Julie, på Tina Dickows pladeselskab Finest Gramophone. GAFFAs Jan Opstrup Poulsen skrev i sin anmeldelse af førstnævnte blandt andet: "Albummet går på én gang mod og med strømmen i de snurrige og undervejs lettere forvirrede sange, der dog alle byder på en uhørt stor originalitet fra et ungt og nyt orkester."

Julie Michelsens hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA