x

Find jazzkoncerter på nettet

Find jazzkoncerter på nettet

I december 2012 lancerede JazzDanmark app'en "Live Jazz Danmark". Med mere end 3.500 downloads er den blevet så stor en succes, at JazzDanmark nu udvider koncertkalenderen til også at være tilgængelig på livejazz.dk

Tilføjelsen af webdelen betyder, at koncertkalenderen ikke længere kun er tilgængelig for brugere af smartphones.

livejazz.dk fungerer på stort set samme måde som app'en. Man kan finde kommende koncerter ud fra ens nuværende geografiske placering eller via en søgning på andre byer eller spillesteder og festivaler. Webdelen giver desuden spillesteder mulighed for at implementere deres egen koncertkalender på deres hjemmeside via en "widget" funktion. Det betyder, at man reelt set kun skal oprette sine koncerter ét sted for, at de bliver tilgængelige i både app, på livejazz.dk og ens egen hjemmeside. JazzDanmarks ambition med først app'en og nu hjemmesiden er at samle så mange jazztilbud som muligt på en uafhængig og gratis platform. Live Jazz Danmark er - og vil fortsat være - reklamefri og gratis for både brugere og arrangører. Bag om alt er det JazzDanmarks håb med paletten af platforme at øge interessen for livejazz i Danmark.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA