x

Dansk Johnny Cash-koncert på dvd

Dansk Johnny Cash-koncert på dvd

Dvd’en ”Man in Black: Live in Denmark 1971”, der indeholder en times optagelser fra en ikke tidligere udgivet Johnny Cash-koncert på dansk tv, vil blive sat i handlen den 11. juli, som en del af pladeselskabet Sonys såkaldte Legacy-udgivelser med guld fra gemmerne.

Koncerten blev givet i netop den periode, hvor Cash udgav singlen og albummet ”Man in Black”, der i høj grad har været med til at definere hans image i offentligheden siden. En række af Johnny Cash’ største hits på daværende tidspunkt er naturligvis med på udgivelsen, herunder ”A Boy Named Sue”, ”I Walk the Line”, ”Folsom Prison Blues” og førnævnte ”Man in Black”.

På scenen vil man, udover Cash, også kunne se gæsteoptrædener fra bl.a. Cash’ kone June Carter og hendes mor og søskende samt legendariske Carl Perkins – bakket op Johnny Cash-bandet The Tennessee Three.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA