Nyhed

Se Pixies optræde med nye sange

Boston-bandet spillede to nye sange, da de gav surprise-koncert i Los Angeles forleden

I elvte time fik Pixies banket en koncert sammen i L.A. og optrådte sammen for første gang siden november 2011. Bandet står over for en verdensturné, og det ser ud til, at nyt materiale vil ramme publikum undervejs. To nye sange, "Blue Eyed Hexe" og "Green And Blues", blev spillet ved koncerten. Fans filmede naturligvis premieren, og amatøroptagelserne kan ses nedenfor.

I dag, mandag den 9. september, starter Pixies deres tour med et show i El Rey Theatre i netop Los Angeles og har for nylig annonceret planer om at spille en intimkoncert i London senere på måneden. Den 25. september er de headliner til dette års iTunes Festival på Camden Roundhouse.

I sidste uge sendte Pixies en ny ep på gaden, som bortset fra to singler var deres første nye udgivelse i 22 år. Ud over ep-udgivelsen har bandet også udtalt, at der i 2014 ville komme et fuldt album. Nu har Pixies imidlertid annonceret, at albummet bliver udgivet som en række ep'er, der sporadisk sendes ud i en periode på 15 måneder, skriver New York Times.


Pixies kommer til Danmark den 13. november, hvor de giver koncert i Falconer Salen. Billetter til koncerten kan findes via GAFFA Live

ANNONCE