Nyhed

Queens of the Stone Age arbejder på nyt album

Frontmand Josh Homme bekræfter, at bandet er i gang med at skrive nyt materiale

Det populære, småpsykedeliske stenerrockensemble Queens of the Stone Age er, ifølge frontmand Josh Homme, i fuld gang med at kreere materiale til et nyt album.

Homme vil dog ikke afsløre, hvorledes besætningen på det kommende album vil se ud, da det er en del af overraskelsen ved en QotSA-udgivelse. Tidligere har bandet således blandt andet haft en solid gæstetrommeslager i Foo Fighters’ Dave Grohl, en langskægget gæsteguitarist i ZZ Tops Billy Gibbons, samt en erfaren gæstevokalist i Mark Lanegan, der i øvrigt gæster Danmark den 7. august som gæst hos The Twilight Singers. Med sådan en line-up af gæster på de tidligere QotSA-projekter kan man ikke komme uden om en del høje forventninger til besætningen på den kommende udgivelse.

Josh Homme har tidligere på året udgivet albummet ”Death by Sexy” med bandet Eagles of Death Metal, hvor et par af ovennævnte gæster også er involveret.


Queens of the Stone Ages hjemmeside

ANNONCE