x

Se Solange i ny dansevideo

Se Solange i ny dansevideo

Solange Knowles har tidligere haft kæmpesucces med singlen "Losing You", hvortil der blev lavet en flot danse-video optaget i Cape Town. Nu er hun klar med en ny video til nummeret "Lovers In The Parking Lot", hvor hun igen har taget de alternative dansetrin med.

Begge singler er fra ep'en "True", som udkom for et lille år siden. "True" var den første ep fra sangerinden og den første udgivelse, efter hun brød med pladeselskabet Interscope i 2009. Siden da har Solange arbejdet sammen med Dev Hynes, som har produceret "True", der blev udgivet igennem Terrible Records.

Den første single, "Losing You", fik stor succes på diverse hitlister især i Europa. I Danmark nåede den en niendeplads på tracklisten. Solange var booket til dette års Smukfest, men aflyste kort før festivalen alle sine europæiske koncerter med henvisning til travlhed med at indspille et nyt album og familiære forpligtelser.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA