x

Se eksklusivt interview med storpralende Kanye West

Se eksklusivt interview med storpralende Kanye West

Som optakt til sin kommende "Yeezus"-tour har den amerikanske rapper og sanger været forbi BBC Radio 1's studie, hvor Zane Lowe har fået æren af at interviewe mesteren selv. Kanye West taler om progressionen i sin musik og selvfølgelig også det nyeste skud på album-stammen "Yeezus", der fik fuldt hus af GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez. Hele seks stjerner blev det til under overskriften "Mere cocky end nogensinde – Kanye skruer op for egoet, ned for grænserne og begår endnu et mesterværk."

Interviewet udkommer i fire dele, hvor emner som producerskab, sangskrivning, kunst og mode bliver taget op til revision. Første del kan ses herunder. 

Det eksklusive interview er ét ud af kun to interviews i forbindelse med den kommende tour. Den fåmælte herre udtaler sig sjældent til pressen, men når han så gør, så bliver der ikke lagt skjul på, at stjernen fra Chicago betragter sig selv som værende guds musikalske gave til menneskeheden. "I'm the number one rockstar on the planet." Mindre kan ikke gøre det, og imens erklæringen falder fortrækker Mr. West ikke en mine. Der er ingen tvivl om, at den nybagte far mener, hvad han siger.

Se det 14 minutter lange interview her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA