Nyhed

Clara Sofie udgiver nyt album – hør singleforløber

Den danske sangerinde er klar med et nyt album, hvor hun har lagt klublyden på hylden

Clara Sofie, som bedst er kendt med nummeret "Når Tiden Går Baglæns", som hun lavede med dj Rune RK, er nu klar med et nyt album, hvor hun har valgt en ny stil. Den første single fra det kommende album er "Gennem Himlen", hvor Clara Sofie åbner fuldt og helt for den sangskriver, hun altid har haft i maven. Både i musikalsk stil og lyrisk indhold skulle det nye album i det store helt søge væk fra den klublyd, hun brød igennem med, da hun og Rune RK hittede med "Når Tiden Går Baglæns".

På det nye album har Clara Sofie i stedet valgt at arbejde sammen med Tomas Barfod, som også er kendt fra bandet WhoMadeWho, hvorfra Barfods bandkammerater Jeppe Kjellberg og Tomas Høffding også har hjulpet til på instrumenter. Albummet udkommer til januar.

- Jeg tænkte, at Tomas Barfod ville være den, der skulle til, for at jeg kunne trænge dybere ned i musikken. Han har trukket det musikalske univers i en mere organisk retning. Der er kommet en større bandfornemmelse omkring det, siger Clara Sofie.


Clara Sofies seneste udgivelse med dj Rune RK "Byen Elsker Dig" blev udgivet tilbage i 2011, hvor GAFFAs anmelder Anders Bøgh gav den tre stjerner og skrev: " Albummet er båret af Clara Sofies melankolske vokal og Rune RK's sædvanlige minimalistiske produktioner."

Du kan høre den nye single "Gennem Himlen" her

ANNONCE