Nyhed

Se amerikanere rase over Miley Cyrus’ VMA-optræden

Den uafhængige, amerikanske tv-organisation FCC har modtaget et hav af klager over den efterhånden legendariske optræden

Man kommer ikke uden om det. Miley Cyrus er formodentlig verdens mest omdiskuterede stjerne i skrivende stund. Det anerkendte musikmagasin Rolling Stone har hende på forsiden af sit oktobernummer, hvilket siger en hel del om den stigende popularitetskurve. Det er dog ikke alle, der kan se igennem fingre med, hvorfor hele verden taler om unge Miley.

Det startede den 25. august, da MTV's Video Music Awards løb af stablen – the rest is history. Den tv-optræden forargede 161 tv-seere så voldsomt, at de har indgivet klager til tv-organisationen Federal Communications Commission (FCC), der varetager og regulerer USA's tv- og radioforhold.

Ord som luder, hunde-sex, oral-sex, børneporno og racisme får frit løb i de pågældende klager, og forargelsen når hermed nye højder. Læs selv på Buzzfeed, hvad indbyggerne i Guds eget land kan blive allermest rasende over – nemlig den 21-årig sangerindes udskejelser. 12 af klagerne er blevet gjort tilgængelige.


ANNONCE