Nyhed

Under Byen udsender livealbum og giver koncerter

Det særegne orkester udgiver liveplade og optræder live i København og Aarhus

Den danske band Under Byen udgiver den 8. oktober live-pladen "Protokol" på pladeselskabet A:larm. Albummet udkommer som 500 vinyler, og albummet kan desuden købes som download. Pladen fejres med to korte koncerter i henholdsvis København og Aarhus.
 
Under Byen samarbejder med Københavns Bymuseeum og Kvindemuseet i Aarhus, som begge har to smukke sale, hvori bandet vil fejre udgivelsen med nogle intime koncerter af kortere varighed. Der er kun plads til 60 personer i Havesalen på Bymuseet, hvorfor bandet her spiller to gange i løbet aftenen, og i Aarhus er der plads til 100. Desuden er gruppen ved at planlægge en koncertrække til maj, hvor de vil komme lidt mere rundt i landet.
 
Koncerterne i Havesalen på Bymuseet i København finder sted den 3. oktober. Musikken begynder her henholdsvis klokken 19 og klokken 21.

Koncerten på Kvindemuseet i Aarhus finder sted den 4. oktober. Musikken begynder klokken 20.

Alle tre koncerter vil have af varighed af cirka 45 minutter.


Under Byen debuterede i 1999 med albummet "Kyst", der fik meget flotte anmeldelser, og siden har de udsendt "Det er mig, der holder træerne sammen" (2002), "Af Samme Stof Som Stof" (2006) og "Alt Er Tabt" (2010). Centralt i gruppens særegne musik er Henriette Sennenvaldts hviske-tale-syngende vokal og meget poetiske tekster – hun er i øvrigt uddannet fra Forfatterskolen i 2011 – og den udstrakte brug af violin, cello og indtil "Alt Er Tabt"-albummet også klaver. Til gengæld begyndte gruppen først på dette album at bruge guitar i større omfang.
 
Tracklisten for "Protokol" er:
 
01 film og omvendt
02 plantage
03 8
04 alt er tabt
05 ikke latteren men øjeblikket lige efter
06 unoder
07 er noget smukt glemt findes det muligvis endnu

Find biletter via GAFFA Live
 

ANNONCE