x

Reportage: GAFFA på Reeperbahn Festival, Hamborg, dag 2

Reportage: GAFFA på Reeperbahn Festival, Hamborg, dag 2

Se flere billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion

Fredag på Reberbahn Festival er tætpakket med meget andet end koncerter. Dagen starter for mit vedkommende med vaskeægte rockstjerne-støv i selskab med Dave Stewart fra hedengangne Eurythmics, som er inviteret til festivalen for at holde en særlig keynote speech med overskriften "Where is the money?".

Dave Stewart er både krukket, charmerende, selvhøjtidelig, meget underholdende og lige præcis, som man ville forvente, en rockstjerne ville være. Forelæsningen handler dels om Stewarts egen karriere med et fint slideshow til at illustrere historien, og dels om, hvor alle pengene i musikbranchen er henne efter, at den digitale tidsalder med især streaming har overtaget.

Stewart har ikke svaret, men til sidst i oplægget lancerer han et nyt initiativ i musikbranchen med navnet "First Artist Bank", hvis formål er at give pengene tilbage til musikerne ved hjælp af en fælles andelsbank for artister og andre, der arbejder med musik. Projektet kommer efter sigende op at køre næste år, og derefter må man se, om vi kommer til at høre mere om det.

På spor af The Beatles

Når man siger The Beatles, må man også sige Hamborg. Det var nemlig her i byen, at The Beatles trådte sine barnesko, fandt sin form og stil og spillede 300 koncerter fra 1960-1962, inden de i starten af 1963 vendte tilbage til hjemlandet og blev verdensstjerner.

Den historie og mange andre får vi på en guidet presse-Beatles-tur rundt i Skt. Pauli-kvarteret, hvor Beatles spillede på en stribe stadig eksisterende klubber dengang i starten af tresserne. De mange spændende historier og anekdoter bliver krydret med livemusik fra vores guide og hendes medbragte ukulele, mens vi både passerer det hus, hvor Beatlerne boede sammen helt i starten af opholdet og den klub, hvor de spillede hele 93 aftener i træk.

Undervejs får man også et fint indtryk af det skæve Skt. Pauli-kvarter, og turen kan stærkt anbefales, hvis man er Beatles-nørd eller bare interesseret i musikhistorie generelt.

Senere er det tid til havnerundfart med øl og sandwich, hvor vi får oplevet Hamborgs gigantiske havn fra søsiden. Havnen er den næststørste i verden, og især de mange slusesystemer er imponerende, hvor man sejler rundt midt inde i byen på brede kanaler, mens man både krydser floddampere og containerskibe på størrelse med hele boligblokke.

Svensk skuffelse, tyske overraskelser og irske rockklichéer
Aftenprogrammet står, naturligvis, i musikkens tegn, og første stop er til koncert med den svenske singer-songwriter Anna von Hausswolff. Koncerten foregår i et opvarmet cirkustelt, hvor publikum sidder ved borde i en halvcirkel mod scenen. Stedet er tætpakket med nysgerrige branchefolk, som alle gerne vil opleve den meget hypede unge sangerinde, som blandt andet er blevet sammenlignet med Kate Bush og Agnes Obel.

Sammenligningerne viser sig dog ikke at holde stik. Melodimaterialet er slet ikke stærkt nok, og der hviler en meget elitær og indadvendt stemning over både musikken og performancen, som ender med at være regulær kedelig og alt for patosfyldt.

Det er fredag aften, og der skal andre boller på suppen. Så turen går i stedet over til rockklubben Molotow, hvor China Rats skal spille. Desværre – og som man ofte oplever hernede – er køen alt for lang, så det bliver opgivet.  

Heldigvis er programmet så omfattende og spændende, at der er andre gode ting lige om hjørnet, så turen går i stedet ind på naboklubben Docks, hvor det tyske band Laing er klar.  Og det er bestemt ikke en dårlig erstatning. Faktisk er det en af de sjoveste musikalske overraskelser, jeg har oplevet. Bandet består af tre piger i rød/sorte-kjoler på vokal og en enlig trommeslager. Pigerne laver synkrondans og kører et stramt koreograferet show med både Kraftwerk-robotdans og 80'er-breakdance. Musikken er lidt henne i 00'ernes electroclash-univers, samtidig med at der er cheesy eurodance, kabaret-elementer og pornobas indover. En sær blanding med garanti for god underholdning og festpotentiale.

Senere går turen over til de irske teenagere i The Strypes, der både lyder som og ligner et klassisk starttresser-rockband. Bandmedlemmerne er kun mellem 15-17 år gamle, er alle i stramme suits og stormer derudad på et hektisk energitrip. Der bliver spillet på samtlige tænkelige rockklichéer, men materialet kan slet ikke bære det og falder igennem med et brag, hvis man bare har et lille kendskab til rockhistorien. Det hele minder om et tresser-kopiband, og deres management skulle nok overveje at få dem eller nogle andre til at skrive et par mindeværdige melodier, inden teenagedrengene skal ud på en større turné.

Klokken er nu over midnat, og Reeperbahn syder af druk, lir, fest, lysende sexklubber og kaos med tusindvis af fordrukne og højrøstede turister på opdagelse i den hedonistiske gade. Selv fortsætter turen for mit vedkommende på Molotow-klubben til nogle sidste sjusser og indiehop, inden lørdagen kalder til endnu en festivaldag.

Se flere billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA