GAFFAs jubilæums-interview 11: Nelson Can

GAFFA fylder 30 år i september, og det fejrer vi blandt andet med udgivelsen af albummet "Gi' Et Nummer", hvor en række af landets pt. mest spændende artister har indspillet deres danske yndlingsnummer fra den periode, GAFFA har eksisteret, altså årrækken 1983-2013. Det betyder, at man kan høre fortolkninger af så forskellige danske navne som blandt andre Aqua, Superheroes og Kasper Winding udført af ligeledes forskellige kunstnere, der strækker sig fra Mikael Simpson til Nephew og The Floor Is Made Of Lava. Albummet bliver eksklusivt trykt i kun 3000 eksemplarer og ikke genoptrykt igen.

Overskuddet fra salget vil gå til Ungdommens Røde Kors, hvor pengene er øremærket til musikprojektet "URK præsenterer", hvor der blandt andet arrangeres non-profit-koncerter.

Tracklisten til albummet er som følger:

Ulige Numre: Kom Tilbage Nu (Danseorkestret, 1985)
Mikael Simpson: Midnat I Europa (Thomas Helmig, 1986)
Kirstine Stubbe Teglbjærg: Hvor Går Vi Hen? (Lars H.U.G., 1987)
The Eclectic Moniker: Kom Nu Hjem (Kasper Winding, 1989)
Nephew: Det Si'r Sig Selv (C.V. Jørgensen, 1990)
Tim Christensen: Spiderman (Fielfraz, 1996)
The Floor Is Made Of Lava: Roses Are Red (Aqua, 1996)
Hymns From Nineveh: Fald Min Engel (TV-2, 2001)
Go Go Berlin: Turn Me On (Superheroes, 2002)
Christian Hjelm: Worst/Best Scenario (Nephew, 2004)
Nelson Can: Riverside (Agnes Obel, 2010)

Køb albummet via GAFFA Shop her.

I løbet af september bringer vi lange interviews med de 11 bands og solister, der medvirker på albummet. Vi afslutter serien med Nelson Can:

Selina: – Signe og jeg mødes altid lidt før, Maria dukker op, når vi holder bandmøder, for vi skal altid sladre lidt, og det gider Maria ikke høre på.

Maria: – Efter jeg dukkede op, har vi talt om managerkontrakt, som både en dansk og en engelsk advokat her været inde over. Man forstår ikke umiddelbart, hvad der står i sådan en kontrakt, men det er man nødt til at sætte sig ind i. Signe og jeg har læst Music2Business, så vi er heldigvis lidt inde i den verden i forvejen.

Signe: – Vi talte også om kommende udgivelser, for det ligger der planlægning i. Indtil videre er planen at sende en ny single ud den første oktober, og så ser vi lige, hvornår den næste single skal ud derefter. Det hele afhænger meget af forskellige scenarier, som man er nødt til at forudsige, så der skal lægges mange planer.

Maria: – Jeg arbejder som kok, og her forleden snakkede jeg med en polsk kollega, der havde været hjemme på ferie og i fjernsynet havde hørt vores sang Apple Pie i en tv-reklame for et tøjfirma. Det blev jeg temmelig overrasket over.

Maria: – Af plader fra de sidste 30 år, jeg har lyttet mest til, er det helt klart Bad af Michael Jackson, der ligger nummer et. Jeg var mega fan af ham som barn, og jeg tror, det er hans skyld, at jeg kan danse og spille trommer.

Signe: – Den plade jeg har hørt allermest, er faktisk en dansk plade, nemlig debutalbummet med The Asteroids Galaxy Tour. Hold kæft hvor har den kørt meget på albummet herhjemme. Jeg har også hørt rigtigt meget Bon Iver, men det er heller ikke lige så rock 'n' roll. Hvis jeg skal nævne mit all-time favoritalbum, så er det den selvbetitlede debut med Mozes And The Firstborn. Fuck, det er et fedt album, de bliver kæmpe store. Så er det sagt!

Maria: – Det første band, jeg spillede i, der ikke var musikskole-relateret, hed Jackdoor. Det var sådan noget nu-metal, som jeg ikke var vild med, men de tre bebumsede teenagedrenge i bandet var vilde med Deftones og den slags.

Signe: – Jeg har engang fået autografer af Basix, det skal måske lige nævnes, at jeg ikke var så gammel, men de havde lige været med i  Melodi Grand Prix, så dem var jeg vilde med. Da jeg var syv-otte år, var Mek Pek den helt store stjerne under Åh Abe-koncerterne, så hans autograf fik jeg også.

Maria: – Jeg fik signeret en plakat af en kvindelig countrysanger efter en koncert på Pumpehuset tidligere på året. Jeg kan ikke huske, hvad hun hedder, men hun var lesbisk, så det var rigelig grund for mig. Det var Mary Gauthier, og plakaten rev jeg ned ude på toilettet.

Signe: – Tidligere på året havde vi skrevet et åbent brev til Thomas Treo fra Ekstra Bladet og inviteret ham til vores koncert på Ideal Bar, da han trængte til at genopleve kvinder i musik. Men vi ved ikke, hvordan han ser ud, så vi ved ikke, om han dukkede op.

Maria: – Jeg prøvede at google ham, og han ligner vist lidt Gollum fra Ringenes Herre.

Signe: – Han er i hvert fald meget gammel. Jeg forestiller mig lidt, at han er sådan en ond version af Jan Sneum.

Maria: – Ja, og han går sikkert med en sort kappe.

Signe: – Jeg tror, vi havde hørt noget, hvis han var der. Men det var et fantastisk stunt at skrive det brev, for jeg kunne se, at der var 574 procent flere, der talte om os på de sociale medier, efter at vi postede det brev.

Signe: – Det bedste og mest rammende, der er blevet skrevet om os, var, da Jan Sneum skrev, at vi havde "a suicidal self-belief". Det rammer i hvert fald den følelse, jeg har af, at vi har gang i noget rimeligt fantastisk. Der er i hvert fald ikke nogen, der kan overbevise mig om det modsatte lige nu.

Signe: – Den første koncert, der virkeligt betød noget for mig, var med Ronnie James Dio på Train i Aarhus en tirsdag aften. Jeg har måske været 13 år, og det var nok den første koncert, jeg var til alene. Jeg kan huske, at jeg var meget overrasket over, hvor lille han var. Jeg endte faktisk med at trykke ham i hånden bagefter, og da han er død nu, så kan I ikke overgå den historie.

Selina: – Den første rigtigt store oplevelse for mig, var da Roger Waters spillede Shine On You Crazy Diamond på Roskilde Festival. Hele publikum blev bare forvandlet til en stor tude-klump, mig selv inklusive. Oh my god, det var fedt!

Maria: – Mit bud er Roskilde Festival i 1999, hvor Suede spillede tre koncerter, og jeg kan huske, at koncerten på Grøn Scene var helt fantastisk. På et tidspunkt crowdsurfede jeg og blevet båret hen over publikum og helt op foran ham keyboardspilleren, som jeg vinkede til, for han var mega lækker.

Signe: – Jeg har engang haft en virkelig god oplevelse til en Volbeat-koncert.

Maria: – Ja, men det er der ikke nogen, der gider at høre om.

Signe: – Til spørgsmålet om vi nogensinde har været forelskede i en musiker, så kan det ikke helt undgås, når man færdes i musikermiljøet. Men jeg synes, at Peter A.G. er en flot og moden mand.

Selina: – Jeg har nok også været lidt vild med Thomas Helmig på et tidspunkt. Og så havde jeg engang et teenage-crush på Pepe, der var den gamle guitarist i Hatesphere. Han havde langt hår og det hele, men klippede desværre det hele af senere.

Maria: – Jeg var engang vild med Shirley Manson fra Garbage, for hun så da meget frisk ud og havde kant.

Signe: – Selvfølgelig har jeg da været i et slagsmål. Dengang jeg var punker, tævede jeg en med en cykelkæde. Jeg sad i en bus på vej i byen med min storebror, og pludselig var der nogle andre, der mente, at min bror havde kigget underligt på dem, og det skal lige siges, at min bror er den mest fredelige fyr i hele verden. Jeg var som sagt punker, så jeg havde alt muligt tingeltangel hængende i mit bælte, inklusive en cykelkæde, og da en af de andre så langede ud efter min bror, så for jeg op og gav ham fyren et slag tilbage med cykelkæden. Så blev bussen også stoppet, og vi stak af. Jeg har aldrig været bange for at slås, selvom man absolut intet får ud af det.

Signe: – Jeg er helt neurotisk omkring mine plader, der står i alfabetisk orden. Og jeg ville flippe helt ud, hvis der var nogen, der stjal en af mine plader. Derfor er der heller ikke nogen, der må røre mine plader, og der er tæv til dem, der piller ved dem. Så jeg kunne for eksempel aldrig finde på at stjæle en plade fra andre, men jeg kender en, der engang har stjålet en hel Pink Floyd-samling og stak af.

Maria: – Min sidste runde fødselsdag var for ni år siden, hvor jeg fyldte 20. Jeg var meget lesbisk og var lige kommet i et parforhold, så der blev lyttet rigtigt meget til Anne Linnets Hvid Magi. Det var bare the shit, når vi sad der og hyggede.

Selina: – Herhjemme er Medina helt klart den musiker, der klæder sig bedst.

Maria: – Men hun er satme også en skinny bitch.

Signe: – Jeg synes faktisk, at Stine Bramsen fra Alphabeat gør det meget godt.

Maria: – Ej, så du det hun havde på, da hun optrådte til DMA?

Signe: – Ja, det lignede lidt klovnetøj.

Maria: – Det var også der, Aura lignede lort, men det gør hun altid.

Selina: – Men Medina klæder sig altså godt, selvom hun nogle gange har for lidt tøj på, når hun optræder. Hun har i hvert fald sin egen stil.

Maria: – Jomi Massage har også tit god stil.

Signe: – Vi taler faktisk selv meget om hvilke outfits, vi vil spille koncerter i.

Selina: – Jeg har haft den samme heldragt på til næsten samtlige shows, det kan i hvert fald kun tælles på én hånd, de gange, jeg ikke har haft den på. Den kan godt blive lidt slem, når vi spiller flere koncerter på kort tid. Turneen i Holland var i hvert fald slem. Jeg prøvede engang at sprøjte den til med parfume, for at den skulle dufte mere frisk, men det var bestemt ikke en god idé. Når jeg engang får råd, vil jeg købe noget nyt scenetøj, men lige nu holder jeg mig til den.

Om at fortolke Agnes Obels Riverside til GAFFAs Gi' Et Nummer-cd:

Signe: – Vi valgte at fortolke Riverside, fordi det er et fedt nummer, hvor kompositionen i forvejen er ret simpel, og netop det simple er det, vi i forvejen arbejder med.

Selina: – Men det var alligevel en ret stor udfordring at skulle lave en coverversion og sætte sit eget fingeraftryk. Det var rigtigt fedt at vælge et nummer, der intet har med vores egen musik at gøre bortset fra legen med vokalerne. Det var også ret vigtigt for os, at det var engelsksproget, for vi har helt klart tænkt os at spille nummeret til koncerter i udlandet.

Signe: – Jeg kan godt lide, at hendes musik er så åben og ikke sovset til med alt muligt unødvendigt, så man rent faktisk har mulighed for at lytte til det og ikke blot høre det. Vi legede også med tanken om at lave et Medina- eller et Aqua-nummer, men det var simpelthen for ringe. Jeg var chokeret over, hvor få gode engelsksprogede sange, der er lavet herhjemme de sidste 30 år, for mange sange er simpelthen for overbeskrivende og ikke åbne og simple, som vi godt kan lide dem.

Selina: – Og så er hun jo skidehamrende aktuel og ikke kun herhjemme, men også i Tyskland.

Maria: – Ja, og vi vil gerne lige stjæle lidt af hendes store publikum.