Fandenivoldske rockmusikere med verden for fødderne og fødderne i den jyske muld albumdebuterer i dag
I dag udgiver Go Go Berlin debutpladen New Gold, som ikke bare er dalet ned fra skyerne som led i en ny himmelsk brandingstrategi, men et resultat af de fem jyders lange, fokuserede march mod stjernerne. Nu rører de dem næsten, og det er ikke til at fatte, at pladen er på gaden.
– Vi har lagt to år i den her plade og har det som om, vi har vadet rundt i en snestorm og nu er sneblinde. Vi er utroligt spændte på, hvordan der bliver taget imod vores lille barn, siger den 22-årige guitarist Mikkel Dyrehave, som vi sidder på Sonys adresse og smager på kaffen og det store øjeblik.
Go Go Berlin blev i efteråret 2010 dannet i en tidligere papirfabrik, i dag højskolen Performers House, hvor man kan specialisere sig i alt fra klovneri til dans – og musik. Ved lidt af et tilfælde endte bandets fem medlemmer på en larmende musiklinje pakket med percussion-spillende ghanesere, der var i Danmark på African Footprint-programmet. Så de fem unge musikere fandt hurtigt sammen, men i forskellige, skæve konstellationer, indtil harmonien opstod på en lokal bar i Silkeborg, hvor fem numre og navnet Go Go Berlin spontant opstod op til en åben scene-aften.
– Vi kunne mærke, vi havde en lyd, som opstod mellem os, og havde det bagefter sådan, at: "det var da meget fedt", siger trommeslager Christoffer Østergaard med portionsanrettet jysk ydmyghed.
Hellere rock'n'roll på scenen end udenfor
Det er ikke svært at dissekere sig frem til de unge jyders inspirationer: Håret er langt, tøjet er tætsiddende, musikken er hård, energisk guitarrock og instrumenterne de samme som hos Led Zeppelin. Læg dertil forsanger Christian Viums psykedeliske energiudladninger på scenen. Go Go Berlin afviser ikke lighederne, men tillader sig at hive det kanoniserede 70'er-band ind i en nutidig kontekst.
– Når jeg ser live-optagelser med Led Zeppelin, laver jeg ikke andet end at spole. Der er alt for mange syrede passager og alt for lange soli, og dét er jo ikke andet end masturbation. Vi lyder i dag, som vi gerne vil lyde – en fin blanding af Led Zeppelin og The Strokes, siger Mikkel Dyrehave og nævner Jack White som et eksempel på en kunstner, der har fundet ud af, hvad der virkede dengang og bragt det ind i sin opdaterede musik. Go Go Berlin forsøger at gøre det samme.
Med tiden blev Go Go Berlin en institution på højskolen. Livsprojektet løftede sig op over den normale undervisning og var det eneste, der tog plads i de fem hoveder. Håret blev længere, højskoleopholdet blev forlænget og drømmene fik frit løb.
– Det hele var meget nyt, og vi spillede stadig på højskolens instrumenter, så der var en lang periode, hvor vi skulle finde ud af, hvad der virkede og ikke virkede. Vi var på efterskoleturné, og på fredagscaféen på skolen prøvede vi en masse ting af, siger Christoffer Østergaard.
Lærerne på højskolen lærte de unge musikere, at det ikke gør noget at anskue Go Go Berlin som en forretning. Det handler om at blive ved, og så skal det – hvis produktet er i orden – på et tidspunkt nok give et afkast. Det fnyser Christoffer Østergaard over; musikken er kernen. Ikke desto mindre ser forretningsfremskrivningen ud til at passe: Maskinen begynder at rulle. Mermaid Records udgiver debutpladen og Heartbeat Music leverer management. Godt nok bruges de fleste penge på gear og pr, som da Spot-festivalens hyre blev brugt på en stor brunch for branchen. Men Go Go Berlin har allerede overskredet de 200 koncerter, og gennembruddet i Danmark og Tyskland lurer på næste spillested. Men med succes følger ofte fiasko, det ved Go Go Berlin også.
– Det er fantastisk at mærke, hvor meget vi har udviklet vores sangskrivning og lyd. Vi ved, at de mange timer i en tourbus kan knække os, men vi er opmærksomme på, at vi hellere skal være rock'n'roll på scenen end uden for scenen. Vi er meget opmærksomme på hinanden og elsker hinanden, fortæller Mikkel Dyrehave.
Hvem:
Go Go Berlin er: Christian Vium: sang og guitar, Mikkel Dyrehave: guitar, Anders Søndergaard: orgel, Emil Rothmann: bas og Christoffer Østergaard: trommer.
Hvad:
– Pladen er en rejse gennem Go Go Berlin, hvor sangene har lagt sig naturligt ned på en plade. Vi har arbejdet koncentreret med albummet som format og vægter melodierne højere, men sørger selvfølgelig for stadig at larme og provokere.
Største oplevelse:
– Den største koncertoplevelse var på Roskilde Festival, hvor alt klikkede. Alle var begejstrede, og man skulle bare løfte en lillefinger, så jublede publikum. En såkaldt ud ad kroppen-oplevelse.
Se i øvrigt et nyt videointerview med Go Go Berlin:
