HateSphere: Murderlust – sang for sang

Hatesphere er klar med deres ottende album, "Murderlust", som udkommer den 30. september.

Det aarhusianske band, der blev dannet i år 2000, begyndte allerede at skrive på det kommende album tilbage i 2012 og påbegyndte tidligere i år indspilningen sammen med producer Tue Madsen. Hatesphere har igennem deres karriere haft international succes i blandt andet Kina, hvor de turnerede som det første danske band.

Oven på udgivelsen drager Hatesphere på europæisk turne med svenske Hypocrisy. Danske datoer er endnu ikke offentliggjort.

Sidste udgivelse fra Hatesphere var 2011-albummet "The Great Bludgeoning", der blev belønnet med fire stjerner af GAFFAs anmelder. Albummet vandt også en GAFFA-Pris som "Årets Danske Hardrock-Udgivelse".

Bandet har gennem årene gennemgået talrige udskiftninger og består i dag af sanger Esben "Esse" Hansen, guitaristerne Peter "Pepe" Hansen (eneste oprindelige medlem tilbage) og Jakob Nyholm, bassist Jimmy Nedergaard og trommeslager Mike Park.

Vi har fået bandet til at gennemgå det nye album sang for sang:

1. Murderlust

-  Det tredje nummer, vi skrev til pladen - hvis det ellers har interesse, haha - og på mange måder et nummer, der indeholder det, som gør os til HateSphere. Et hurtigt catchy versriff, et vers der trækker nummeret ned i tempo - en part midt i nummeret, der giver stemning - og sidst, men ikke mindst, det der i mine ører får dette nummer til at stå ud: et meget rocket og catchy mellemstykke. Så det indeholder de ting, vi gerne vil have et hurtigt nummer til at indeholde - og riffene er lavet til at blive hængende i dine ører et godt stykke tid...

2. Pandora's Hell

-  Det første nummer vi skrev til pladen, og indeholder derfor også lidt af det hele. Jeg tror, vi ubevidst prøver at lave det første nummer så afvekslende som muligt, og netop her har vi lavet en lang opbyggende intro, efterfulgt at noget groove, et hurtigt vers og et rigtig catchy og rocket vers... og afslutter med en lang solo. Nummeret skiller sig i mine øjne ud på sin rockede opbygning og rockede og melodiske riffs.

3. Fear Me

-  Et langt og langsomt atmosfærisk nummer, som helt sikkert er det mest anderledes nummer, vi har lavet i lang tid. Når vi normalt laver langsomme numre, plejer vi at fokusere meget på det tunge groove, men denne gang har vi fokuseret rigtig meget på det stemningsopbyggende, og resultatet er et på mange måder ondt nummer. Et nummer, som også voksede på os i studiet, da vi fik tid.

4. The Violent Act

-  Et groovy, melodisk og tungt nummer. I omkvædet folder vi os rigtig melodisk ud, og det munder ud i en fantastisk gæstesolo fra Ryan Knight (fra amerikanske The Black Dahlia Murder). Selvom nummeret har et hurtigt vers, er det nok de groovy stykker, det melodiske omkvæd og det nærmest hard-rock-agtige mellemstykke, der former nummeret mest. Et af de mere anderledes numre på skiven!

5. Punishable By Death

-  En rigtig hurtig sang, der først slapper af efter et par minutter. De groovy, fængende og hurtige riffs samt de atmosfæriske melodier over dem gør, at den lidt vovede opbygning virker lidt som at blive ramt af en tornado... den virker altså - efter vores mening - lige præcis som den skal.

6. In Process

-  Pladens instrumentale indslag. Først var det meningen, at det "bare" skulle være en intro, men jo mere vi arbejdede med nummeret, jo mere fandt vi ud af, at det kunne indeholde meget mere end det. Det starter med flotte rene guitarer og en yderst fængende melodi over - nummeret åbner så op, og melodien bliver krydret med en solo til sidst i nummeret, før nummeret skifter rytme og speeder lidt op.

7. Iconoclast

-  Et hurtigt catchy nummer, der har Trevor Strnad (også fra amerikanske The Black Dahlia Murder) på som gæstevokalist. Netop hans samspil med Esse (forsanger, red.) er med til at farve nummeret. Nummeret starter hurtigt, men har et langt, rocket og atmosfærisk mellemstykke, som for os leder tankerne hen på, da Metallica engang var gode... mellemstykket afbrydes af en solo, og så sætter nummeret ellers tempo til slut igen.

8. Darkest Of Forces

-  Et nummer, der har lidt af det hele. Det starter med en simpel, men catchy melodi, har et hurtigt vers og et hurtigt, men meget iørefaldende omkvæd, slutter af med en solo og en god rock'n'roll slutning. På den gode måde er der ikke så meget at sige om dette nummer. Det fænger og det fungerer pissegodt.

9. Refill The Chest

-  Starter lige på og hårdt, men går ned i et trampetempo, som præger resten af sangen. Omkvædet er langsomt og groovy, og sangen deles over i to med det helt stille og rene mellemstykke. Igen typisk for os at lege med de forskellige tempi og stemninger i en sang, i stedet for at holde den i det samme. For os er det det essentielle - at hvert nummer bliver farvet af forskellige stemninger, og der bliver kælet for detaljerne.

10. Assassin (Muse-cover)

- Hvorfor lave et covernummer og hvorfor lave et af Muse? Jo, et covernummer kan jo vise, hvordan du kan tilpasse andres musik til din egen, og hvorfor lave af Muse? Muse kan vi bare godt li'... så simpelt er det. Da vi først fik startet på sangen, kom vi hurtigt til at indse, at det ikke ville blive så simpelt at lave, som vi først havde troet. Når vi lavet et nummer, vil vi gerne have det til at lyde af HateSphere og ikke af, hvem vi nu end laver cover af. Derfor er det for os også en større udfordring at lave et cover af noget, der ikke stilmæssigt læner sig op ad os. Assassin starter i sin oprindelige version med et riff, der sagtens kunne være skrevet af et metalband, men når først Matthew Bellamy vrænger sin sjæl ud i verset og omkvædet, kan man godt høre, at det er to forskellige verdener, vi skal have til at passe sammen. Efter at have været tæt på at opgive besluttede vi os for at give den ekstra gas - så vores version ender med at have gaspedalen trådt i bund fra start til slut - og så har vi endda lige formået at kaste en Slayer-solo ind midt i det hele.

Hør det nye nummer "Fear Me":