x

Rugsted & Kreutzfeldt gendannes i Tivoli

Rugsted & Kreutzfeldt gendannes i Tivoli

Én af sen-70'ernes og start-80’ernes største danske pop-succeser – Rugsted & Kreutzfeldt – lukker og slukker Tivolis sommersæson med en koncert på Plænen søndag den 24. september klokken 22:00.

Popsnedkerne Rugsted & Kreutzfeldt har besluttet sig for at give en helt enestående koncert på Plænen og gendannes dermed for første gang siden opløsningen for 22 år siden. Med koncerten kan gruppen samtidig fejre 25 års jubilæum i Tivoli – idet gruppen tilbage i 1981 gav en koncert på Plænen foran 53.000 fans.

Rugsted & Kreutzfeldt fandt sammen i sluthalvfjerdserne og kom til at indlede 80’ernes anderledes, lette tilgang til poppen efter de ”tunge” socialrealistiske 70’ere. De var de første i Danmark til at indspille med rytmeboks som bund, og er blandt andet kendt for arbejdet med tekster af Vangede/Vesterbro-poeten Dan Turèll. Fire plader blev det til med den første udgivelse i 1979, og den sidste i 1984.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA