x

Lyt til Burhan G's nye album før tid

Lyt til Burhan G's nye album før tid

Burhan G udgiver den 7. oktober sit nye album "Din For Evigt", som bliver sangerens fjerde albumudgivelse. Allerede nu får utålmodige fans dog mulighed for at lytte til dele af albummet, der bliver lagt ud på streamingtjenesten Spotify, i potioner af to numre hver 12. time. Du kan lytte til de første numre her. Om det nye album har Burhan G udtalt:

"Det er 10 fortællinger om en periode i mit liv, hvor jeg mødte en person, der slog benene væk under mig, og ændrede min opfattelse af kærlighed. Det er min ambition at give dem, der gider lytte med, mit hjerteblod, mine tanker og mine følelser, som jeg oplever dem undervejs i denne periode. Selv om jeg tidligere har lavet en meget omtalt afklædt musikvideo, så har jeg alligevel aldrig følt mig så nøgen, som det er tilfældet på denne plade"

Burhan G udgav sit debutalbum "Playground" i 2004 og kan således snart fejre 10 års jubilæum som artist. Seneste udgivelse fra pop-mastodonten var det selvbetitlede album fra 2010, som opnåede fire gange platin. Af GAFFAs anmelder Sohail Hassan fik albummet, som var sangerens første dansksprogede, fire stjerner. Derudover kan Burhan G bryste sig af at være en af de mere populære danske artister på Spotify, hvor han har 18 millioner streams.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA