Nyhed

Få fingrene i billige Nibe Festival-billetter

Nibe Festival sætter 1000 billige partoutbilletter til salg, 24 timer før det officielle billetsalg skydes i gang

Den 5. oktober klokken 10.00 kan hurtige festivalgangere erhverve sig billige billetter til Nibe Festival 2014. Arrangørerne har valgt at sætte 1000 billetter til salg til en pris af 975 kroner. Tilbuddet fandt også sted sidste år, hvor salget gik hurtigere end nogensinde, så forventningerne til dette års salg er høje.

Billetter finder du på festivalens hjemmeside.

Nibe Festival blev afholdt for første gang i 1985, hvilket betyder, at den næste år kan fejre sin 30. festival. I år kunne festivalen byde på mere end 100 koncerter på de i alt fem officielle scener, hvor gæster blandt andet kunne opleve Nephew, Rasmus Seebach, Ke$ha (på billedet, red.) og Cee Lo Green. Sidstnævnte blev anmeldt af GAFFAs Jan Lambæk Hansen, som gav den amerikanske artist fire stjerner under overskriften: "Soulmaskinen gav sit hjerte, men fik ikke helt publikum med."


Er du en af dem, der overvejer at besøge festivalen i år, kan du læse nogle korte facts om Nibe Festival her:

- Nibe Festivals overskud doneres hvert år til kulturlivet i Aarborg Kommune.

- Årets rekordomsætning i 2012 rundede 23.000.000 kroner. 


- Ca. 15.000 betalende gæster besøgte Den Lille Fede i løbet af de fire festivaldage. 

- Nibe Festivals camp invaderes hvert år af 8.500 overnattende gæster. 

- Nærvær og intimitet er festivalens nøgleord, så derfor lukker de kun 9.000 betalende gæster ind. 


- Nibe Festival er fire dage med musik, miljø og mennesker.

- Der er udleveret ca. 280 kilometer toiletpapir.

- Festivalgæsterne har drukket i alt 3.000 flasker spiritus. 


- Der bliver drukket 1300 liter appelsinjuice. 

- Der er forbrugt ca. 10 tons is til drinks. 

- Gæsterne har benyttet 80.000 ølglas og 33.000 drinksglas. 


- Der opsættes over 11 kilometer hegn. 

– Maskotten, der bærer kælenavnet "Den Lille Fede", er fundet af en lokal kunstner, Thorvald Odgaard, på et kalkmaleri i Nibe Kirke. Navngivningen af den lille gris fandt sted under en brainstorm, der til sidst endte på "Den Lille Fede". Grisen har siden fulgt festivalen siden 1994.

ANNONCE