Nyhed

GAFFA og Studenterhus Aarhus holder musikquiz

Hvis du ved noget om musik og befinder dig i det østjyske, så kig forbi Studenterhus Aarhus 23. oktober

Hvis du er en hyppig GAFFA-læser, et omvandrende musikleksikon eller det, der ligner og bor i Aarhus eller omegn, så sæt et stort kryds i kalenderen onsdag den 23. oktober klokken 19-21 og kig forbi Studenterhus Aarhus på det tidspunkt.

GAFFA og Studenterhus Aarhus er nemlig værter for en musikquiz, hvor svarene på spørgsmålene har stået i et af de 340 GAFFA-numre gennem tiden (til og med september 2013 – de ligger alle online her) – eller på GAFFA.dk til og med 23. oktober. Så tjek et GAFFA-blad eller GAFFA.dk, så er du godt rustet i quizzen, som ledes af quizmaster Ole Rosenstand Svidt, webredaktør på GAFFA.

Præmier:
1. præmien er billetter til Spot Festival 2014. 2. præmien er et medlemskab af GAFFA Plus Guld. Begge dele til alle på holdet.

Tilmelding:
Meld jer til i hold på 2-4 personer ved at skrive til [email protected]. Husk et holdnavn! Deadline 16. oktober.

Musikquizzen arrangeres af Studenterhus Aarhus i samarbejde med GAFFA og Aarhus Universitet.


ANNONCE