x

Se ny musikvideo med Paris Hilton og Lil Wayne

Se ny musikvideo med Paris Hilton og Lil Wayne

Paris Hilton har i længere tid været mediernes kæledække, men på det seneste har man set overraskende lidt til kendissen i medierne. Det skal der nu laves om på, og derfor har Paris igen været i studiet for at indspille sit andet album.

Den første single fra albummet, der udkommer i 2014, er "Good Times", som hun har lavet sammen med rapperen Lil Wayne. Singlen har nu fået sin helt egen video, der viser Paris, som vi kender hende: let påklædt med babystemme, der er godt hjulpet på vej af AutoTune.

Den 32-årige Hilton sprang første gang ud som sanger med sit selvbetitlede debutalbum fra 2006. Albummet fik dengang to stjerner af GAFFAs anmelder Gro Høyer Thielst under overskriften: "Man kan købe meget, men ikke et talent".

Se videoen til "Good Times" og døm selv, om Paris Hilton har brugt sin tid ude af rampelyset på at forbedre sine musikalske kundskaber:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA