x

Telestjernen: Det er ikke finere at spille guitar end at trække en koger ude på landevejen

Telestjernen: Det er ikke finere at spille guitar end at trække en koger ude på landevejen

Fire plader og fire stjerner til dem alle. Sådan er det gået Telestjernen, der bærer det borgerlige navn Rasmus Johansen, hver eneste gang GAFFA har anmeldt hans udgivelser. "Ungt blod" fra 2009, "Roxy Grill" fra 2010, "Hvidt Skidt" fra 2012 og nu "Populærmusik Fra Øster Tørslev", der udkommer mandag den 14. oktober. Han har endnu sit folkelige gennembrud til gode, men "hvor sjovt er det at sælge platin med første plade, hvis det så bare går ned ad bakke derfra?" GAFFA har mødt manden bag "Populærmusik Fra Øster Tørslev" til en snak om hjemstavn, Udkantsdanmark og inspiration.

Din hjemstavn er omdrejningspunktet for den nye plade. Hvordan kan det være?

– I 2010 lavede jeg en plade. Toeren. På den var der to numre, der ligger til grund for min idé om den aktuelle plade. Det ene hedder "Miss Nørhald 1986" og er en hyldest til min søster, og det andet hedder "Nordlys Over Randers Fjord." De tekster har ligesom været startskuddet til at lave et eller andet, som er hængt op på hjemstavnstanken. Det blev startskuddet til, hvad der i dag er blevet "Populærmusik Fra Øster Tørslev."

Så hjemstavnen er kodeordet, men er der flere grunde?

– Altså, du har også et sted, hvor du kommer fra, og der har du sikkert boet det meste af dit liv. I 70'erne boede jeg i Møldrup, i 80'erne boede jeg i Øster Tørslev og i 90'erne i Krarup, og når folk har spurgt mig "hvor kommer du fra?", så har jeg ikke rigtigt kunnet svare på det. Så jeg tænkte, okay, jeg kommer da i hvert fald fra Øster Tørslev, hvilket egentlig er et godt afsæt. Jeg har to numre, som er begyndelsen til et univers, og jeg har noget på hjerte – fordi jeg har en masse gode fortællinger og film, der kører på nethinden.

Føler du, at pladen har været en slags terapiforløb?

– Ej, jeg synes sgu netop, det er ret vigtigt at få sagt, at det ikke er et terapeutisk projekt i den forstand. Primus motor er at skrive sangene her og lave musikken. At jeg så lige vælger at lade det være tematisk angrebet igennem min barndom er bare et valg. Hvis du hører numrene, så kan du se, at jeg starter i nutiden og så kører tilbage. Så det er i virkeligheden sådan et roadtrip tilbage i tiden. Der er også nogle tidstypiske problemstillinger, når man lytter efter. Så på ingen måde er det terapi. Det er jeg faktisk lidt imod, når det kommer til musik. Det kan man gøre nede ved doktoren.

Flere af dine plader, den nye inklusive, handler om det såkaldte Udkantsdanmark. Har du sådan en Udkantsdanmarks-agenda?

– Jeg vil sige, at de tre første plader har den der tematik om Udkantsdanmark, men jeg er ærlig talt blevet træt af at høre om det. Jeg gider ikke mere. Indirekte kan man sige, at der er en tematik om Udkantsdanmark, for når jeg bor herinde i byen, vil jeg nogle gange på flugt fra larmen. Så drager jeg væk. Nogle gange har jeg set det lidt som en fordybelse og har fundet roen ved, at jeg engang i mellem kan tage min bil og køre væk – og så komme tilbage. Måske er det i virkeligheden lidt rosenrødt fortalt, men det var jo sådan, jeg så tingene dengang.

– Pointen er nok, at der også er mange positive ting ved at rykke ud af byen og leve sit liv – jeg tror også, at det får en renæssance. Man kan sgu også have for mange bolde i luften.

Hvor fedt er det at starte med at sælge platin?

Hvor bor du da henne nu?

– Jeg bor i Brabrand. Det har jeg gjort i et par år. Og før det boede jeg i Aarhus i en seks-syv år. Men jeg tager ofte en afstikker i min bil for at få klaret hovedet. Så falder problemerne ligeså stille af undervejs, og når jeg når til Vesterhavet, så er jeg helt let.

Kunne du godt kunne tænke sig et større publikum, for du er jo ikke blevet mainstream endnu, kan man sige? Mere en slags nichekunstner.

– Det er rigtigt, det er sådan et undergrunds-popprojekt, jeg har kørende her. Og jeg har egentlig på forhånd besluttet, at jeg primært laver musik for min egen skyld. Jeg gør det fordi, jeg synes, det er sjovt at fortælle historier og producere musik – men hvis nogle fanger den, så er det da rigtig fedt. Også hvis der var flere, der fangede den. Men det er bare ikke lige sket. Vi har ikke krydset klinger mig og publikum – endnu. Men så kan man også sige, hvor fedt er det at lave den første plade, sælge platin og så går det ellers ned ad bakke derfra? Så jeg ser det også lidt som en motivation. Men jeg har det egentlig fint med tingene, sådan som de er nu. Det er også relativt, hvornår man mener, at noget er en succes.

– Men det er da fedt for alle eksempelvis at få en award. Den der anerkendelse fra en bredere gruppe mennesker, der har forstået det, man laver, skal man ikke kimse ad.

Inspireret af loppemarkeder

Ud over hjemegnen, hvad inspirerer dig så ellers kunstnerisk?

– Det er film. Og medierne generelt. Og mit eget liv. Privatlivet. Når jeg triller ud i min bil og kommer forbi et loppemarked og møder nogle forskellige typer. I Flovlev ved Thy. Tidligere har mine plader ofte været baseret på karakterer, men nu er det sådan lidt mere drevet af nogle personlige ting, så jeg føler måske i virkeligheden, at jeg har lidt mere på hjerte den her gang. Og så er jeg lærer for en niende klasse, som de inspirerer mig også en del. De siger sgu nogle sjove ting ind i mellem. I virkeligheden er det hvad som helst, der inspirerer mig.

Du har taget dit navn efter kultproduceren Joe Meek og sangen "Telstar" med The Tornados. Hvorfor lige ham?

– I 2004 satte jeg mig ned og begyndte at skrive tekster og spille musik. Jeg tog også til USA og var dengang sådan ret vild med surf-musik. Så jeg gik ind i en amerikansk pladeforretning og købte en stribe af de mere skæve surf-produktioner, og dem tog jeg med hjem. Deriblandt var der særligt ét nummer, der vakte min interesse – "Telstar" med The Tornados, som Joe Meek havde produceret. Telstar var den der satellit, der gjorde, at man kunne sende på tværs af kontinenter. Den kom i '62, og jeg kan bare huske, at den gik rent ind. Så jeg kom hjem og hørte sangen og så layoutet, så var der bare en masse ting, der faldt på plads. Man skulle jo også finde et kunstnernavn, og jeg besluttede mig for, at der var nok i den danske musikbranche, der hed Rasmus. Men med Telestjernen faldt det hele på plads.

Hvem er dine øvrige musikalske forbilleder?

– Primært de danskskrivende. Peter Sommer har været lidt en mentor for mig. Ham kan jeg rigtig godt lide. C.V. Jørgensen, Allan Olsen, Johnny Madsen, Bjarne Liller, John Mogensen, Otto Brandenburg, Gnags. Der er virkelig rigtig mange, der har været inde i billedet. Men det er altså primært de danske, fordi jeg synes, det er det tekstmæssige, der er interessant. I virkeligheden vil jeg gerne lige fremhæve Niels Hausgaard. Han er en af de helt store for mig. Igen fordi han har styr på de der narrative fortællinger og kan indleve sig i en karakter.

– Og Allan Olsen. Med "Jøwt". Der mener, at de i Nordjylland er på forkant og ikke i udkant. Det synes jeg, han har en rigtig god pointe i. Jeg synes ikke, at folk de seneste år har vedkendt sig hvor de kommer fra, fordi det måske ikke har været helt hipt nok. Det synes jeg egentlig er en lidt trist tendens. Ikke at alle gør det, men stå nu ved, hvor du kommer fra. Og det er det jeg gør med den nye plade.

– Der er ikke noget finere i at sidde spille guitar hjemme i stuen end at trække en koger ude på landevejen.

Telestjernen gæster pladebutikken og caféen Stardust i Aarhus mandag den 14. oktober klokken 16.30, hvor han giver releasekoncert.

Telestjernen om de enkelte sange på "Populærmusik fra Øster Tørslev", sang for sang:

1. Ved sporet (instrumental)

2. I Mit Smikende Lig
Der findes intet større end at fejre friheden ved at starte sit (sminkede) lig og hamre for fuld udblæsning ud i naturen og langt, langt væk fra byens stress og jag. Jeg ved, at det er en kliché, men den er ikke desto mindre sand - der er en lille Poul Thomsen i os alle sammen, og jeg vil æde min gamle hat på, at han snart bliver trendy igen, hvis han ikke allerede er blevet det!

3. En Tår Af Kronjylland
Alt går op og ned i show-business, men også på arbejdsmarkedet. Vestas fyrer, og flere og flere fanges i arbejdsløshed. Denne fabel starter med et skrig, et styrt og et gammelt fjendskab, der blusser op, men ender i et forsonende og hviskende øjeblik over en kølig Thor pilsner perverst tæt ved Himmerlands port.

4. Anders And & Populærmusik fra Øster Tørslev
Sporvogn No. 19 stod i min gamle skolegård og den dannede rammen om ubegribelig mange lege både i og udenfor skoletiden. Om det var den, der gjorde drengene (i Øster Tørslev) til mænd, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed, men den satte i hvert fald fantasien godt og grundig igang, og det har aldrig skadet nogen!

5. Brændertræf
En gang om året holder min gamle buddy, Gnuen, det han kalder for "Gnuens BBQ Party", og så trækkes der ellers kogere, lyttes til country og sparkes dæk i lange baner i og omkring Vinstrup. Tilsammen kalder drengene i amerikanerbilklubben sig for Burnin' Wheels, og broderskabet er stærkt forankret og evigt voksende! For mig er det ikke finere at trække kogere i Vinstrup end at sidde og vifte med et glas Lambrusco i Operahuset på Holmen. Tværtimod er der noget mere ægte ved en koger!

6. Det Sidste Vilde Rockband
For nogle år siden var mit orkester og jeg support for Mani Spinx rundt omkring på de jyske spillesteder, men særligt Aalborg-jobbet udviklede sig til noget uforudsigeligt, hvilket der kom denne lille ballade ud af.

7. Et Postkort fra Helsinki Nord
I 5. klasse flyttede jeg fra Øster Tørslev i Kronjylland og til Karup i Midtjylland. Og efter et stykke tid modtog jeg et (kæreste)brev fra min barndomsflamme i Øster Tørslev, Lene Hammerby. Dog svarede jeg (svagt nok) ikke tilbage på brevet, men det er hermed gjort - beklager ventetiden, Lene!

8. Det Flyvende Tæppe
Vi kender alle følelsen af at føle os anderledes i en eller sammenhæng. Det kunne være på jobbet, i fodboldklubben eller for den sags skyld i den by, man kommer fra, hvilket netop er tilfældet i denne sang: Det handler samtidig om at finde sin plads i livet og undervejs drømme sig væk!

9. Hugos Helvede
I min skoletid har jeg set flere mere eller mindre forsømte elever snige sig rundt på gangene. Hugo er ikke en autentisk fortælling, men en sammensmeltning af flere skæbner fra forskellige sammenhænge.

10. Ved Himmerlands Port (instrumental)

11. Eddie the Kid & His Amazing Stunt Show from Hell
I Øster Tørslev var der i 80'erne Ommersyssel Fest én gang om året, og det blev fejret med manér: Hele byen deltog, og der var optog, gadefodbold, grillfest, modeopvisning, tivoli, vandkampe, bankospil, ringridning, loppemarked, dværg-kast, live-musik og meget meget mere. Og af og til hændte det, at der kørte et Stunt Show ind på festpladsen, og så var der for alvor højspændt stemning. Jeg glemmer eksempelvis ikke den dag, da Eddie The Kid kom til byen! Assjack.

12. Elkjær, Øllebrød & Æggesnaps feat. Transistordrengen
Denne sang er en hyldest til 4-2-kampen mellem Danmark-USSR på Grundlovsdag i 1985, hvor vi på Degnebakken havde besøg af Else og Jens fra Møldrup og spiste lagkage i den fine stue. Det var en festdag! Sangen er desuden et forsøg på at tegne et billede af nogle af de ting, der var hotte dengang, men er blevet hotte igen – alt går nemlig i ring! NB: Det er Transistortrangen alias Telestjernen, der speaker i solo-stykket, som blev optaget umiddelbart efter kampen.

13. Mine Gamle Buddies
Vi kender alle følelsen af at blive svigtet, og det gør sgu ondt – også selvom det kun står på i et split-sekund, man er syv år gammel, og det foregår på en græsmark i det ydre Øster Tørslev. Jeg ved, at Søren og Lasse ikke havde ondskabsfulde intentioner – tværtimod har de sikkert aldrig skænket det en tanke, hverken før eller siden – men det var følelsen af at stå udenfor, der blev svær at glemme, men samtidig gjorde en erfaringer rigere.

14. Miss Nørhald 1986
I 1986 kom min lillesøster, Anne Sofie, til verden, og min ældste storesøster, Tine, blev Miss Nørhald samme år, hvilket gjorde hendes lillebror (a.k.a. Transistordrengen) ekstra stolt og måske en anelse mere eftertragtet iblandt pigerne!

15. Nordlys Over Randers Fjord
Nordlys var sjældent set over Randers Fjord, og da det endelig kom, troede jeg at det var UFO'er, der var kommet for at hente mig, så jeg løb direkte ind i Mor-Birgits arme, som altså kunne berolige mig med, at det "bare" var nordlys. Det var også i den tid, at min yngste storesøster, Luise, og jeg lavede et hav af radioprogrammer (for mit vedkommende under kunstnernavnet Transistordrengen), som blandt andet også er implementeret i begyndelsen af dette nummer.

Se musikvideoen til "Hugos Helvede":

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA