Nyhed

The Roots til Danmark

Det supermusikalske hiphop-band gæster København som et led i deres kommende verdensturné

Hiphop.dk beretter at Philadelphias finest, The Roots kommer og besøger vor kære kolonihave kaldet Danmark. Det sker som et led i en større verdensturné og festen skal foregå i Falconer Salen på Frederiksberg den 17. november.

Lige nu er de melodiøse hiphop-pionerer på tour i hjemlandet, hvor de grundigt lægger interesse-underlaget for den kommende udgivelse ”Game Theory”, der er den første plade fra Roots' side, siden de skiftede pladeselskab til Def Jam. Skiven er imødeset med spænding, og er planlagt til at lande på pladeforretningernes hylder i den 29. i næste måned.


The Roots hjemmeside


ANNONCE