Nyhed

Hør MØs ep før tid

En uge før tid kan du nu lytte til ep'en "Bikini Daze" fra MØ, der inkluderer to helt nye numre

Mandag den 21. oktober sender MØ ep'en "Bikini Daze" på gaden, en ep, der indeholder fire numre inklusive de tidligere offentliggjorte "Xxx 88" feat. Diplo og "Never Wanna Know". Du kan se den fulde trackliste herunder. Ep'en kommer forud for et længeventet album fra den danske sangspirer, der ventes ude i begyndelsen af 2014.

MØ blev landskendt i foråret 2013, hvor hendes første single "Pilgrim" blev udvalgt som P3's Uundgåelige i uge 12. Med singlen "Pilgrim" fik både Danmark og resten af verden øjnene op for den 24-årige newcomer. Blandt andet har det amerikanske musiksite Pitchfork rost hende for originalitet og mix af genrerne. Pitchfork begyndte at skrive pænt om MØ allerede i efteråret 2012. Det er også netop hos Pitchfork, at man i dag kan lytte til "Bikini Daze". Du skal blot følge dette link.

I sidste uge udgav MØ en video til balladen "Never Wanna Know", der har et lavere tempo end det, hun tidligere har vist, hvilket også gælder det nye nummer "Freedom (#1). Du kan se eller gense videoen til "Never Wanna Know" herunder.


Trackliste for "Bikini Daze":

1. Xxx 88 feat. Diplo 

2. Never Wanna Know


3. Dark Night

4. Freedom (#1)


ANNONCE