x

Mars Volta på vej med treer

Mars Volta på vej med treer

Amerikanske The Mars Volta, kendt for deres stærkt eksperimenterende blanding af tung, episk, psykedelisk og symfonisk rock med mere, er 21. august klar med deres tredje studiealbum, “Amputechture”, fremgår det af deres officielle hjemmeside.

Albummet er opfølgeren til sidste forårs “Frances The Mute” og sidste efterårs livealbum "Scab Dates" og indeholder otte sange, som sammenlagt dog varer over 76 minutter. Albummets længste sang, “Tetragrammaton”, varer således hele 17 minutter, mens to andre sange, “Meccamputechture” og “Day of the Baphomets” hver varer lidt over 11 minutter. Tag den, P3!

Det nye album byder dog også på den bare syv minutter lange “Vicarious Atonement”, der beskrives som det tætteste, gruppen endnu har været på at lave en ballade.

Blandt de medvirkende på det nye album er Red Hot Chili Peppers-guitaristen John Frusciante, og i august er The Mars Volta også support på Red Hot Chili Peppers’ nordamerikanske turné.

Det spektakulære cover, der ses herover, er skabt af billedkunstneren Jeff Jordan.

Tracklisten er som følger:
"Vicarious Atonement"
"Tetragrammaton"
"Vermicide"
"Meccamputechture"
"Asilos Magdalena"
"Viscera Eyes"
"Day of the Baphomets"
"El Ciervo Vulnerado"

The Mars Voltas hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA