x

Oplev Mnemics måske sidste koncert

Oplev Mnemics måske sidste koncert

Aalborgensiske Mnemic er nogle af Danmarks absolutte bannerførere for den polyrytmiske metal. Metal-gutterne har på det seneste gisnet om, at bandets fremtid er usikker, og at koncerten på BETA måske ligefrem bliver deres sidste. Koncerten 28. november kan dermed hurtigt gå hen og blive ret eksklusiv.

Mnemic har gennem mange år været et af Danmarks mest fremtrædende metalbands. De blev dannet i 1998, men har gennem de seneste tre års tid gennemgået udskiftning af bandmedlemmer og består her i 2013 af forsanger Guillaume Bideau, bandstifter og sangskriver Mircea Gabriel Eftemie, guitarist Victor-Ray Salomonsen (i øvrigt søn af Sanne Salomonsen og Mats Ronander), bassist Simone Bertozzi og trommeslager Brian Larsen.

Bandet udgav debutalbummet "Mechanical Spin Phenomena" i 2003, som siden er blevet efterfulgt af "The Audio Injected Soul" fra 2004, "Passenger" fra 2007 og senest "Sons Of The System" i 2010. Mnemic har også opnået succes uden for landets grænser, hvor Metallica har nævnt dem som et af deres favoritbands. Aalborg-bandet varmede op for de amerikanske giganter i Europa tilbage i 2007 og 2008.

Deres seneste, femte og måske sidste album "Mnemesis," der er produceret af Tue Madsen (The Haunted, Sick Of It All, Behemoth) fik tre stjerner af GAFFAs metalkyndige Keld Rud under overskiften: "Femte album fra halvdanske Mnemic bevæger sig i lidt for familiære baner."

Find billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA