Nyhed

Linkin Park udsætter album-udgivelse

Det amerikanske rap-metal-band har rigeligt med materiale, men de behøver mere tid

Los Angeles gruppen Linkin Park fylder 10 i år og har efter 2000-debuten ”Hybrid Theory” solgt over 35 millioner plader, så mon ikke der er råd til en lille kagemand.

I 2003 kom ”Meteora”, og nu igen tre år senere barsler gruppen med deres tredje album. Det var egentlig meningen, at den skulle have været på gaden her i 2006, men det må nu udsættes til en endnu ikke fastlagt dato næste år.

"Det går rigtig godt, men vi behøver bare mere tid”, udtaler sanger og mc Mike Shinoda til Billboard. ”Vi har snævret det ind til 30-50 sange, og nogle af disse er tunge, nogle er blødere og nogle er midt i mellem. Indtil nu har det hele haft en anderledes lyd. Det lyder, som om det er ældre, dog ikke antikveret.”


”Lyden er mere organisk nogle steder, ligesom forleden, hvor vi optog en sang helt uden brug af samples, der er totalt rå. Andre af sangene er fulde af samples”, afslutter Shinoda.

ANNONCE