x

NME har valgt historiens 500 bedste album

NME har valgt historiens 500 bedste album

Med denne uges udgave af musikmagasinet NME følger en top 500 over de bedste album nogensinde. Mest interessant er nok listens top ti, som inkluderer artister fra flere forskellige årtier. Her finder man blandt andre The Beatles, Davis Bowie, Pixies og The Strokes. Helt i top ligger The Smiths som nummer et med albummet "The Queen Is Dead", som blev udgivet i 1986. Albummet var bandets tredje studiealbum og indeholder sange som "The Queen Is Dead", "Bigmouth Strikes Again" og "There Is A Light That Never Goes Out". Du kan se hele NMEs top ti herunder.

Hitlisten over historiens 500 bedste album er lavet ud fra en afstemning blandt NMEs nuværende og tidligere journalister, som igennem årene har valgt deres top 50, hvor placeringerne har tildelt de forskellige album en samling point. De mange afstemninger er nu blevet lagt sammen til en stor liste over de 500 bedste album nogensinde, og den komplette liste er allerede blevet offentliggjort i det trykte blad. På NMEs hjemmeside kan man løbende følge med, når siden hver dag offentliggør lister på 100 album. Listen begyndte i går med de 100 nederste og har i dag fra nummer 400 til 301.

NME's top ti:

  1. The Smiths: – The Queen Is Dead
  2. The Beatles – Revolver
  3. David Bowie – Hunky Dory
  4. The Strokes – Is This It
  5. The Velvet Underground & Nico – The Velvet Underground
  6. Pulp – Different Class
  7. The Stone Roses – The Stone Roses
  8. Pixies – Doolittle
  9. The Beatles – The Beatles (White Album)
  10. Oasis – Definitely Maybe

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA