Nyhed

Hør ny sang fra Billie Joe Armstrong og Norah Jones

Green Day-frontmanden har sammen med Norah Jones indspillet coveralbum af Everly Brothers

Billie Joe Armstrong fra Green Day er sprunget ud i et helt nyt projekt uden sine vanlige bandmedlemmer. I stedet for Mike Dirnt og Tré Cool har Armstrong taget sangerinde og sangskriver Norah Jones med på et nyt album, hvor de to fortolker gamle numre fra Everly Brothers.

Albummet har fået titlen "Foreverly" og er en sang for sang-hyldest til Everly Brothers' lp "Songs Our Daddy Taught Us" fra 1958. I et interview med Stereogum beskriver Bille Joe Armstrong samarbejdet med Norah Jones som en "blind date" og forklarer ydermere, hvorfor der skulle være en kvindelig vokalist med på pladen:

"Jeg syntes, at det ville være en cool ting at genindspille albummet, fordi jeg mente, at det var en lidt obskur ting, og fordi flere folk burde kende til det, men jeg ville gerne gøre det med en kvinde, da jeg mente, at det ville skabe en anderledes betydning – måske brede tingene lidt ud – i forhold til at høre sangene blive sunget af de to brødre.


Armstrong og Jones er ikke den første mand-kvinde-duo, der fortolker Everly Brothers. Tidligere på året gjorde Bonnie "Prince" Billy og Dawn McCarthy det samme på albummet "What the Brothers Sang".

Armstrong og Jones sender coveralbummet på gaden den 24. november, men du kan allerede nu lytte til nummeret "Long Time Gone" her: 


ANNONCE