Nyhed

The Flaming Lips arbejder på livealbum

Oklahoma-bandet udsender koncertalbum til næste år

Til trods for at The Flaming Lips har eksisteret i mere end tyve år, har de aldrig udsendt et live-album. Men det skal der laves om på nu, og gruppen har netop optaget materiale til et plade, der skal udsendes næste år.

The Lips spillede 23. juli i Hollywood Bowl i Los Angeles, og den koncert blev optaget med hensigt om at udsende den på både cd og dvd. Optagelserne vil blive blandet med materiale fra en kommende koncert, der skal spilles i bandets hjemby Oklahoma.

Koncerten i Los Angeles fokuserede primært på sange fra bandets seneste album "At War With the Mystics", hvorimod Oklahoma-koncerten vil samle op på nogle mere obskure ting.


Bandet er kendt for at gøre meget ud af deres musik, koncerter, udgivelser, merchandise og alt, de ellers beskæftiger sig med. Derfor er der endnu ingen fastlagt udgivelsesdato, da bandets medlemmer vil være sikre på, at pladen bliver helt perfekt.

ANNONCE