x

Hør danske musikeres danske yndlingssange

Hør danske musikeres danske yndlingssange

I dag fejres Spil Dansk Dangen for 13. gang, med store og små musikarrangementer på dansk og af danske kunstnere i det ganske land. Og dagen har med tiden modnet sig til at være Danmarks største musikbegivenhed. I den forbindelse har arrangørerne af Spil Dansk Dagen bedt 20 store danske musiknavne om at give deres bud på de 10 bedste danske sange nogensinde.

De har udvalgt deres yndlinge blandt danske sange og kunstnere og nedfældet det i hver deres top 10-lister. Listerne er lavet af alle fra Lars Lilholt over Shaka Loveless til Geolo G fra Malk de Koijn.

Kim Larsen og Gasolin' samt grand prix-vinderen "Dansevise" er særdeles populære, viser det sig. Følger man listerne, er der ingen tvivl om, hvem der som kunstner bedst repræsenterer det ypperligste af historiens danske toner. Kim Larsen og Gasolin' er stærkt repræsenteret på de 20 lister med hele 13 sange. To peger på "Kvinde Min" som den bedste af deres sange, fire andre peger på Gasolin's "Langebro" og "Kloden Drejer Stille Rundt", og endelig bliver også "Om Lidt" og Jutlandia fremhævet som vigtige for den danske kulturarv.

Lige i hælene på Larsen følger rockpoeten C.V. Jørgensen og derefter Anne Linnet. Men den klassiske musik vinder også indpas i listen, med Carl Nielsen på fjerdepladsen og børnesangen "Solen Er Så Rød, Mor" såvel som den melankolske "Jens Vejmand". TV-2 er også at finde på listen som nummer fem, efterfulgt af grandprix-klassikeren "Dansevise" fra 1963 (sunget af Grethe Ingmann). "Dansevise" er unægtelig en stor del af den danske sangskat, men det er Sort Sol/Sods også (om end på en radikalt anden måde), og dem deler Otto Franckers og hans jazzvals sjettepladsen med.

Det er dog "Dansevise", der som sang indtager førstepladsen blandt populæreste numre, efterfulgt af Anne Linnets "Glor På Vinduer" og tredjepladsen deles af "Jeg Ved Det Godt" (Rugsted/Kreutzfeldt) og "Herfra Hvor Vi Står" (Skousen & Ingemann).

Listerne er som følger:

Top 5 artister/komponister:

1. Kim Larsen/Gasolin'
2. C.V. Jørgensen
3. Anne Linnet
4. Carl Nielsen
5. TV-2

Top 3 sange

1. "Dansevise" (Otto Francker/Sejr Volmer-Sørensen)
2. "Glor På Vinduer" (Anne Linnet)
3. "Jeg Ved Det Godt" (Rugsted/Kreutzfeldt) og "Herfra Hvor Vi Står" (Skousen & Ingemann)

De tyve kendte musikfolk, der har deltaget med deres top 10-lister, er:

Søren Sko, Benjamin Koppel, MØ, Anne Dorte Michelsen, Lise Cabble, Anders Bønløkke (Alphabeat), Sigurd Barrett, Ankerstjerne, Poul Martin Bonde (talsmand for Smukfest), Geolo G (Malk de Koijn), Marcus Winther-John, Chris Minh Doky, Signe Svendsen, Caroline Henderson, Shaka Loveless, Per Vers, Basix, Lars Lilholt, Yepha, Maria Bramsen.

Alle listerne kan ses her

Læs mere om Spil Dansk Dagen her

Hør de respektive kunstneres 10 danske yndlingssange på playlister her:

Basix

Maria Bramsen (sangerinde i Tøsedrengene)

Yepha

Lars Lilholt

Caroline Henderson

Signe Svendsen

Chris Minh Doky

Marcus Winther-John

Poul Martin Bonde (talsmand for Smukfest)

Sigurd Barrett

Lise Cabble (tidligere sangerinde i Miss B. Haven, nu sangskriver for Emmelie de Forest med flere)

Anne Dorte Michelsen

Benjamin Koppel

Anderstjerne

Anders Bønløkke (guitarist i Alphabeat)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA