2 nye sange, 3 b-sider og 13 hits fra brødrene Gallagher
Som tidligere skrevet her på siden er brødrene Gallagher og resten af Oasis-slænget på vej med opsamlingsalbummet ”Stop The Clocks”, som overraskende nok er bandets første greatest hits-album.
Noel og Liam har selv stået for udvælgelsen af sangene, og det kan måske undre lidt, at de kun har valgt 18 styks, da der er tale om et dobbeltalbum. Det ville sikkert ikke have generet nogen, hvis også ”Cigarettes And Alcohol”, ”Live Forever”, ”Morning Glory”, ”Shakermaker” og ”Songbird” var inkluderet, men så ville der jo ikke være belæg for endnu en opsamling ude i horisonten.
Udover de største hits får man også de tre populære b-sider ”Masterplan”, ”Half The World Away” og ”Acquiesce” samt de to nye skæringer ”Boy With The Blues” og titelskæringen ”Stop The Clocks”. Opsamlingen er i handlen den 20. november.
De 18 udvalgte sange er, ifølge den engelske avis The Sun:
"Some Might Say"
"Don't Look Back In Anger"
"D'You Know What I Mean?"
"All Around The World"
"Go Let It Out"
"The Hindu Times"
"Lyla"
"The Importance Of Being Idle"
"Masterplan"
"Half The World Away"
"Acquiesce"
"Champagne Supernova"
"Rock 'n' Roll Star"
"Supersonic"
"Wonderwall"
"Whatever"
"Boy With The Blues"
"Stop The Clocks"