x

Death From Above 1979 stopper

Death From Above 1979 stopper

Da Death From Above 1979 sidste år spillede på Roskilde Festival kaldte GAFFAs anmelder dem et "altsmadrende totalangreb", og det var i høj grad også den oplevelse man fik, da man først stiftede bekendskab med duoen på deres debutalbum "You're A Woman, I'm A Machine", der udkom samme år.

Gruppen bestod af bassist Jesse F. Keeler og trommeslager Sebastien Grainger, der sammen havde komponeret en stribe sange, der trods den beskedne besætning var både utroligt musikalske og ganske larmende.

Men i følge en besked Keeler har lagt på bandets MySpace-side, så er bandet nu opløst. Keeler forklarer, at de to egentlig ville have opløst gruppen sidste år, men på grund af økonomiske forpligtigelser valgte de at forsætte, selvom de to medlemmer kun talte sammen under interviews, og umiddelbart inden de skulle på scenen.

Keeler fortsætter dog med at lave musik med bandet MSTRKRFT, der udgav deres debutalbum "The Looks" i juli.

Death From Above 1979 på MySpace

MSTRKRFT


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA